Alpestemning i Østjylland

Post Danmark rundt ramte onsdag Østjylland

Anden etape af Danmarks største cykelløb, Post Danmark Rundt, ramte onsdag Østjylland.

Årets længste etape fragtede rytterne fra Ringkøbing til Aarhus, og på vejen skulle de passere Yding Skovhøj ved Skanderborg. En skrap stigning, som tiltrak masser af mennesker og en snert af alpestemning.

- Vi synes, det er et godt løb, det er godt for Danmark, og det er spændende at følge med og se de danske cykelryttere, siger Mikael Boyum, der er motionscyklist fra Stjær.

Han havde sammen med mange andre taget opstilling ved Yding Skovhøj på bakketoppen for at se bakkespurten, som blev vundet af Mathias Westergaard fra Team Almenborg-Bornholm.

Se: Nordmand vinder i Aarhus

- Den er rigtig hård. Den er rigtig, rigtig hård. Den kan godt snyde, for man tror, at den flader ud, men det gør den ikke, siger Søren Madsen, der er motionscyklist fra Skanderborg og netop havde prøvet kræfter med bakken ved Yding Skovhøj.

Onsdagens etape havde mål i Aarhus, og her var norske Edvald Boasson Hagen (MTN-Qhubeka) hurtigst, da etapen sluttede med en massespurt.

Torsdag drager feltet videre til Vejle, hvor årets kongeetape skal køres, og løbet slutter på lørdag i København.

Du kan se mere fra dagens etape i Post Danmark Rundt i tv-indslaget øverst på siden.

fartkontrol

Fra i dag: Færdselsindsats mod alle

Sne

Her kan der falde snebyger mandag

Skærmbillede 2021-01-24 kl. 20.49.53

playMaria venter sit første barn - men får ingen fødselsforberedelse

Dresslab

play SoMe-shopping vinder frem: - Det allerbedste er, at jeg har en kommunikation med mine faste kunder

e-boks

playSF vil forbyde beskeder fra det offentlige i ferier og weekend

Collage med antivac

Overlæge svarer på 6 spørgsmål fra corona-skeptikere