25 gange uden kørekort
Standset af politiet igen i lånt bil
29. jan 2012, kl. 11:10
Mere end 30 dage gammel
Sydøstjyllands Politi stoppede lørdag eftermiddag en bil på Ladegårdsbakken i Skanderborg - og det viste sig at manden bag rettet allerede er aldeles kendt af politiet.
Det drejer sig nemlig om den 28-årige mand fra Ringsted, der i forvejen har fået frakendt sit kørekort og siden er blevet standset i bil hele 25 gange uden et gyldigt kørekort.
Lånt bil
- Normalt ville vi konfiskere bilen, men da han ikke kører rundt i sin egen bil men en, han har lånt, er det en anelse sværere. Så vi lod ham beholde bilen, siger vicepolitikommissær Torben Sørensen fra Sydøstjyllands Politi til Horsens Folkeblad.
Politiet tilføjer, at mandne uden kørekort vil blive straffet på behørig vis for sin langtfra eneste forseelse.