Vil køre ræs på første klasse

Silkeborg Speedway Club vil op i den bedste række

Østjylland skal have et speedway-hold, der kan konkurrere med de bedste kørere fra andre dele af landet.

Det mener Silkeborg Speedway Club, der har ambitioner om i løbet af i år at rykke op i den bedste række, Speedway Ligaen.

Silkeborg-klubben ligger i øjeblikket i den næstbedste række. Ifølge formand Thomas Ulstrup er det dog ikke urealistisk, at klubben har sikret sig oprykning, når sæsonen slutter til september.

- Det er vores ambition. Landsholdet har netop besluttet at anvende Ellingbanen ved Silkeborg som deres hjemmebane. Det er samme bane, som vi kører på. Beslutningen kan være med til at give hele speedwaysporten et løft i vores område, siger Thomas Ulstrup til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Ifølge den silkeborgensiske speedway-formand har klubben brug for penge, hvis den skal have en chance for at begå sig i den bedste række.

Derfor håber han at få støtte fra sponsorer, ligesom det er tilladt at tage entré til kampene, hvis klubben rykker op.

Se: Landsholdets nye hjemmebane

- Heldigvis er der ikke brug for så mange penge som i fx fodbold og håndbold. Jeg vil skyde på, at vi skal bruge cirka 1 mio. kr., forklarer han.

Sideløbende med beslutningen om at flytte landsholdets hjemmebane til Ellingbanen vil Silkeborg Kommune forbedre banens faciliteter ved at etablere en ny bygning samt opsætte lys.

Thomas Ulstrup håber, at de forbedrede forhold kan være med til at tiltrække nye kørere fra resten af Østjylland.

- Der er i forvejen ligaklubber i blandt andet Holsted og Holstebro, men der er ingen i Aarhus-området. Derfor orienterer vi os meget i den retning, når vi skal have fat på nye medlemmer. Vi satser i det hele taget på at have en stor bredde af lokale kørere i modsætning til andre klubber, som henter kørere i Polen og andre steder, siger Thomas Ulstrup.

Dronning Margrethe

Corona skubber dronningens runde fødselsdagsfest i Aarhus endnu et år

Anholt ø Kattegat kattegatø luftfoto

Alle færgebilletter er revet væk - alternativet er dyre flybilletter

20210105-152010-L-1920x1280we

Færre brystkræft-screeninger bekymrer minister

Lilli Gyldenkilde Torv

Nyt Horsensbyggeri er kåret til landets værste

blå blink politi politibil patrulje

73-årig var efterlyst: Nu er han dukket op i Hamborg

20210302-130046-L-1920x1280we

Flertal åbner for de store elever kommer i skole som det næste