Et lykkehjul var fundet frem, og gamle Nimbus-motorcykler blev flittigt testet, da der blev afholdt markedsdag for udviklingshæmmede onsdag i Silkeborg.
Markedsdagen finder sted en gang om året, og i år er det niende gang det afholdes. Omtrent 200 udviklingshæmmede deltog i festlighederne.
En af dem, der trofast møder op hvert år, er Preben Rosenstand Thomsen, som stort set kender alle de andre deltagere. Han fik dog ikke kun godt selskab ud af dagens marked, for i år gik han også hjem en præmie rigere.
- Jeg vandt en DVD i dag med Nissebanden. Det er sjovt, siger han.
Til sidst kunne også med stolthed sætte sig i sidevognen på en gammel Nimbus motorcykel.