Uventet BSV-nederlag i Thy
Tabte til Mors-Thy i mændenes håndboldliga
Håndboldherrerne fra Bjerringbro-Silkeborg løb fredag aften ind i et uventet nederlag til Mors-Thy.
Opgøret foran de godt 1.000 tilskuere i Thy Hallen i Thisted endte med et smalt østjysk nederlag på 23-24.
I kampens indledning fulgtes de to hold ad, hvorefter gæsterne fra BSV satte sig på opgøret. I 2. halvleg var Mors-Thy dog bedst, og det endte derfor med en overraskende hjemmesejr til thyboerne.
Se: BSV: Vi er ikke, hvor vi skal være
Trods nederlaget fastholder Bjerringbro-Silkeborg tredjepladsen i mændenes håndboldliga. Østjyderne har dog kun et enkelt point ned til Skjern og Holstebro på de efterfølgende pladser.
Dermed kan nederlaget mod Mors-Thy få betydning for, hvor mange point BSV får med i slutspillet.
Bjerringbro-Silkeborg har mulighed for at revanchere fredagens nederlag, når de på onsdag tager imod forfølgerne fra Skjern.