Tog var aflyst på stribe - nu kører de igen
En lang række tog var onsdag eftermiddag aflyst. Det var Arrivas afgange, der er ramt. Nu kører togene igen.
21. sep 2022, kl. 15:13
- Opdateret: 21. sep 2022, kl. 19:23
Mere end 30 dage gammel
Aflysningerne har blandt andet ramt afgangene mellem Herning og Aarhus og Herning og Silkeborg og Herning.
Arriva har forsøgt at finde busser, der kan indsættes i stedet for tog, men det er ikke lykkedes på alle afgange, skriver selskabet på sin hjemmeside.
Desuden skal man som passager være opmærksom på, at busserne ikke nødvendigvis kører på de samme tider som togene ville have kørt.
- Vær opmærksom på, at bussen kan være forsinket i forhold til den normale køreplan. Vi beklager de gener, dette kan medføre.
Aflysningerne skyldes fejl på sporene.