To landsbyer i corona-dyst: Har gået 45.000 km

To byer holder gejsten oppe under corona ved at dyste mod hinanden.

Mens coronarestriktionerne har gjort mange danskere uvant inaktive, har andre taget initiativ til at få noget bevægelse ind i de stillestående corona-kroppe. 

De to landsbyer Gl. Rye og Virklund, der hører til henholdsvis Skanderborg og Silkeborg Kommune, dyster om, hvilken by der kan gå eller løbe længst på 3 uger. 

Dysten har blandt mange andre fået familien Nyholm-Larsen ud at gå:

- Jeg har en bror, der bor i Gl. Rye, og vi synes jo begge to, at vores by er den fedeste. Nu kan vi måske få nogle tal på det, lyder det fra Søren Nyholm-Larsen.

Familien Nyholm-Larsen fra Virklund tager del dysten mellem de to byer.

Ideen kommer fra foreningen Virklund Outdoor, der også tidligere har lavet events for beboerne i Virklund under corona.

- Hvordan kunne vi lave et eller andet, der skabte fællesskab? Der er jo ikke noget, vi skal. Vi skal jo ikke til alle de der håndboldstævner og fodboldstævner, ungerne skal til normalt, og alle de der weekend-aktiviteter. Og hvad kan man så gøre sammen lige nu, siger arrangør Thomas Hviid Madsen, Virklund Outdoor, til TV2 ØSTJYLLAND.

Han tænkte, at det hele kunne blive lidt sjovere, hvis der var nogen lokale at dyste i mod, og se hvem der kunne gå og løbe længst.

Thomas Hviid Madsen fra Virklund Outdoor står bag dysten.
Thomas Hviid Madsen fra Virklund Outdoor står bag dysten.

Præmien sponsoreres af den lokale Brugs i henholdsvis Gl. Rye og Virklund. De giver kage til alle de medvirkende i den vindende by.

-Jeg synes, det allervigtigste, det er, at der er nogen, der kommer ud at gå og får nogle fantastiske oplevelser i naturen og med hinanden, siger Torbjørn Gasbjerg, der er medarrangør og fra Gl. Rye.

Indbyggertallet i de to byer tilsammen er på omkring 5.000 personer, og tilslutningen til dysten har været stor:

- Kan vi samle 100, der gider at gå, så er det da meget flot. Og vi var lige inde og kigge på tallene fra i går. Der var der 951, der har været ude og registrere deres tur på tværs af byerne. Det er jo megafedt, siger Thomas Hviid Madsen.

- Det allervigtigste, det er, at der er nogen, der kommer ud at gå og får nogle fantastiske oplevelser i naturen og med hinanden, siger Torbjørn Gasbjerg (th)
- Det allervigtigste, det er, at der er nogen, der kommer ud at gå og får nogle fantastiske oplevelser i naturen og med hinanden, siger Torbjørn Gasbjerg (th)

To uger inde i konkurrencen har begge byer til sammen gået cirka 45.000 km.

- Det ligger jo sindssygt tæt, og det har bølget frem og tilbage. Det er også det der gør det sjovt, siger Thomas Hviid Madsen.

Hos familien Nyholm-Larsen er der da heller ikke nogen tvivl

-Jeg tror da nok helt sikkert, at vi skal have sendt et billede af, at vi spiser kage til GL Rye, siger Søren Nyholm-Larsen.

Her kan du se hele indslaget fra dysten mellem de to landsbyer.
Ida

VIDEO: Se dokumentarserien om "Dødskrydset" her

Lilli Gyldenkilde Torv

Nyt Horsensbyggeri er kåret til landets værste

blå blink politi politibil patrulje

73-årig var efterlyst: Nu er han dukket op i Hamborg

thumbnail_20210302133659_IMG_1287 (1)

29-årig skabte kaos med vandpistol - nu kommer politiet med en løftet pegefinger

Odder Svømmeklub svømning svømmehal

Medlemmerne forsvinder fra lukket svømmeklub

Birgith Hansen ny

play 76-årige Birgith kan ikke længere komme med bussen