Tidligere holdkammerat ydmygede BSV

Jette Hansen gik forrest mod sin tidligere klub, da Team Tvis Holstebro gik videre til pokalsemifinalen

Det endte som en ydmygelse af dimensioner, da håndboldklubben Silkeborg-Voel KFUM tirsdag aften tog imod Team Tvis Holstebro i kvartfinalen i kvindernes pokalturnering, Santander Cup.

Gæsterne vandt en kæmpesejr på 33-16 anført af Jette Hansen, der før denne sæson skiftede til Team Tvis Holstebro fra netop Silkeborg-Voel.

Storskytten hamrede i alt ni mål ind mod sin tidligere klub, så Jette Hansen endte som kampens topscorer.

Rikke Iversen lavede fire mål for hjemmeholdet.

Al spænding om udfaldet var elimineret ved pausen, hvor det gæstende hold førte 20-8.

Team Tvis Holstebro har ellers haft store problemer i sæsonen hidtil i Boxer Dameligaen.

Holdet, der mistede landsholdsfløjen Ann Grete Nørgaard til Viborg HK før sæsonstarten, har kun to point efter de første fire kampe i ligaen.

For nylig blev landsholdsspilleren Lærke Møller desuden alvorligt skadet, og hun er ude i resten af sæsonen.

Silkeborg-Voel er derimod kommet udmærket fra start i ligaen med fem point efter fire kampe, men det hjalp altså ikke holdet i pokalkampen.

20210104-094805-L-1920x1280we

play Weekendens vejr: Det bliver frost – ikke 7-8 grader!

Grenaa-Anholt Færgefart

play Skibet er ladet med vacciner: Lige nu får øboere stikket

130220_roegfri_psyk.jpg

Psykiatri Listen ude af regionsrådet: Eks-formand er ærgerlig

politibil

Hjalp du en ung kvinde hjem nytårsnat? Politiet leder efter dig

Køreskole

Køre- og teoriprøver er indstillet frem til 7. februar

domstol retten byretten Randers pædofilisag 2

Børnemishandlers navn delt tusindvis af gange - politiet advarer