Talent klar til Ajax
Kasper Dolberg fortryder ikke sit skifte
I weekenden blev det til Superliga-debut for den kun 17-årige Kasper Dolberg fra Silkeborg IF.
Det blev godt nok til et 2-0-nederlag til Brøndby, men det ændrede ikke på, at den unge knægt havde en god oplevelse.
Se: Dolberg om debut: Det var stort
Men der er ikke mange chancer tilbage for Dolberg til at få Superliga-kampe i Silkeborg-trøjen, for han er allerede blevet enig med en aftale med storklubben Ajax Amsterdam, som han skifter til ved udgangen af sæsonen.
- Skal jeg være helt ærlig, så havde jeg ikke regnet med, at det ville gå så hurtigt med, at jeg fik debut på førsteholdet. Men jeg fortryder ikke mit skifte, siger Kasper Dolberg til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Men havde han vist på forhånd, at Superliga-gennembruddet ville komme, ville han nok stadig ikke have sagt nej til den hollandske storklub.
- Det er så stor og god en mulighed, at jeg ikke ville kunne sige nej, siger han.
Se en bid af interviewet med Kasper Dolberg i videoen øverst i artiklen.