Solide SIF vandt sikkert over Skive
Silkeborg IF fortsatte jagten på superligastatus med en 3-1-sejr over Skive IK
Det var ikke kønt gennem alle 90 minutter plus det løse, men Silkeborg IF hentede en sikker 3-1 sejr over Skive IK, og dermed ligger Peter Sørensens mandskab fortsat lunt til i oprykningsræset.
Andreas Albers er stærk i hovedspillet, og det beviste han igen i det 36. minut, da han steg til vejrs og headede et hjørnespark i netmaskerne.
Hård kamp om den sidste plads i Superligaen
1-0 var også stillingen ved pausen, og hvis Skives spillere havde fået ny energi af peptalken inden 2. halvleg, så gik gassen lidt mere af ballonen allerede efter to minutter efter pausen. Emil Scheel sendte bolden ind foran mål, hvor Andreas Albers dukkede op og scorede sit andet mål i kampen.
Skibonitterne gav dog ikke op, og Mikael Uhre reducerede efter godt en times spil, da han køligt lagde bolden fladt i nettet.
Av min skulder: Sæsonen er slut for SIF-talent
Martin Thomsen afgjorde kampen et kvarter før tid, da han sendte et frispark i kassen til 3-1.
Sejren betyder, at Silkeborg IF fortsat er på tredjepladsen med fire point ned til Vejle Boldklub, der vandt 1-0 i Horsens onsdag aften.
Thomas Mikkelsen blev matchvinder for Vejle et kvarter før tid.