Snublede i flade sko
Alphabeat-sangerinde kom galt af sted
Det er ikke altid kun stiletter, som kan være årsag til farlige fald.
Det fandt sangerinden Stine Bramsen fra Silkeborg ud af i går aftes. Efter at have sunget til Smukfest i Skanderborg i høje stiletter, kom hun galt af sted i noget andet fodtøj, da koncerten var ovre, skriver hun på sin Instagram-profil:
- Sikkert.. Det var ikke noget problem at spankulere rundt i gigantiske hæle på scenen i går aftes, men at gå 20 meter fra en butik til bilen i flade sko kan være vanskeligt. Av!, skriver sangerinden på sin Instagram-profil.
På et billede, som sangerinden har valgt at dele med sine fans på Instagram, kan man se, at faldet har medført to store hudafskrabninger på knæene.
Udover at synge til diverse festivaler og koncerter, går Stine Bramsen lige nu og glæder sig til senere på året. Her venter hun nemlig sit første barn med sin kæreste Kasper Adsbøll.
Du kan se et billede af sangerindens skrammer ved at klikke her.