Snæver sejr til SIF i Pokalen
Vinder kneben sejr over 2. divisionshold
26. sep 2012, kl. 18:39
Mere end 30 dage gammel
Silkeborg IF var på forhånd storfavoritter mod Blokhus FC i pokalturneringen i fodbold, og kampen endte da også med en smal favoritsejr på 1-0 på et mål scoret af Marvin Pourie i slutningen af første halvleg.
Dermed fik midtjyderne rejst sig efter det forsmædelige nederlag til FC København i sidste runde af superligaen, en kamp der endte 5-0 til FCK.
Med dagens sejr er Silkeborg IF klar til fjerde runde i pokalturneringen.
Et andet østjysk hold, der også været i kamp i dag, er Viby IF, der på hjemmebane mødte topholdet fra 1. division Lyngby, der vandt suverænt med 6-1.