Slipper for svinekød
Elever behøver ikke at smage
Elever på Teknisk Skole i Silkeborg har valgt at ændre deres krav til elever, der er i gang med en uddannelse som køkkenarbejder.
Fremover behøver de ikke at smage på svinekød. En ny praksis, der er resultatet af en byretsdom.
- Vores elever opfordres til at smage den mad, de laver, herunder svinekød. Hvis en person ikke gør det, smider vi ikke vedkommende ud. Men det er klart, at en del af håndværket er at smage sin mad til. Og at det kan forringe jobmulighederne, hvis man ikke gør det, siger direktør John Staal.
Se: Ingen svinekød i børnehaven
Den ændrede praksis er en konsekvens af, at Byretten i Holstebro i foråret afgjorde, at en muslimsk kvinde skal have en erstatning på 40.000 kroner.
Kvinden, der var elev på Uddannelsescenter Holstebro, følte, at hendes tro blev krænket, fordi hun skulle smage på svinekød. Og det gav retten hende altså ret i.
På Silkeborg Tekniske Skole har de nu valgt at rette ind efter dommen.
- Den gjorde problemstillingen synlig, og vi har besluttet, at det ikke er et krav at smage på svinekød, siger John Staal.