Skulpturtyv i fængsel
33-årig mand varetægtsfængslet i fire uger
20. jan 2012, kl. 12:44
Mere end 30 dage gammel
En 33-årig mand er fredag ved retten i Herning blevet varetægtsfængslet i fire uger, det skriver mja.dk.
Manden er mistænkt for at være involveret i den seneste tids tyverier af skulpturer i Silkeborg. Ifølge Midtjyllands Avis så afviser manden at være involveret i nogle af tyverierne.
Lokalpolitiet i Silkeborg har dog sammen med den 33-årige mand fundet flere dele, der kan sættes i forbindelse med skulpturtyverierne, der er sket i byen.
Først blev skulpturen "Frihedskæmperen" fjernet fra Indelukket, og sidenhen blev et kunstværk kreeret af den belgiske kunstner Reinhoud, stjålet fra Kunstcentret Silkeborg Bad.
Det er uvist hvilken forfatning, de to skulpturer befinder sig i.