Skal Ibi-Pippi i kvinde- eller mandefængsel?
Det vil bero på en konkret vurdering, om provokunstner Ibi-Pippi Orup Hedegaard skal afsone i et kvindefængsel eller ej.
Hun er mandag af Retten i Viborg blevet idømt halvandet års ubetinget fængsel for hærværk, hun begik mod et maleri på Museum Jorn sidste år.
Ibi-Pippi Orup Hedegaard har anket dommen, og derfor skal Vestre Landsret tage stilling til sagen.
Hun søgte om juridisk kønsskifte i 2015. Det blev godkendt, og hun er i lovens forstand en kvinde. Men da hun skiftede køn, vakte det opsigt, at hun ikke ønskede at foretage nogen fysiske forandringer.
Dermed fremstår hun som en mand, selv om hun juridisk er en kvinde. Til TV2 Østjylland siger kunstneren, at hun vil foretrække at afsone i et kvindefængsel.
- Jeg vil helst afsone i et kvindefængsel. Jeg føler mig som en kvinde, siger hun.
Ibi-Pippi anerkender, at det kan være svært for de andre indsatte, når hun fysisk er en mand.
- Det vil jeg godt kunne forstå. Men jeg håber, man vil kunne finde frem til en fornuftig løsning, siger Ibi-Pippi.
Kriminalforsorgen vil ikke kommentere personsager og dermed ikke sige, hvorvidt Ibi-Pippi Orup Hedegaard vil skulle afsone sin straf i et kvindefængsel eller ej.
- Kriminalforsorgen kan dog oplyse, at dømte og varetægtsfængslede som hovedregel placeres på baggrund af CPR-nummer, det vil sige det juridiske køn, skriver Kriminalforsorgen i et svar til Ritzau.
Når den indsattes juridiske køn er anderledes end personens kønsidentitet, det biologiske køn og/eller det køn, personen blev tildelt ved fødslen, vil der dog ske en konkret og individuel vurdering af, hvor vedkommende skal placeres.
Kønsskifte
Ibi-Pippi Orup Hedegaard har tidligere tiltrukket sig opmærksomhed - eksempelvis da hun i 2015 skiftede juridisk køn uden at ville foretage nogen fysiske forandringer.
Læs om juridisk kønsskifte her:
* Det er muligt at skifte køn i juridisk forstand. Loven, der gør det muligt, blev vedtaget i 2014.
* Det er en mulighed tiltænkt transkønnede, altså personer, der identificerer sig med et andet køn end det, de blev tildelt ved fødslen.
* Ønsker man at skifte køn juridisk, sker det via en ansøgning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, CPR-Kontoret. Her skal man give en skriftlig erklæring om, at man ønsker et nyt personnummer, fordi man oplever at tilhøre det andet køn.
* Man skal være fyldt 18 år for at ansøge.
* Et halvt år efter ansøgningstidspunktet skal man skriftligt bekræfte ansøgningen. De seks måneder kaldes i loven for en refleksionsperiode.
* Der er intet krav om, at man skal foretage nogen fysiske forandringer, så ens udseende stemmer overens med det juridiske køn.
* Får man et juridisk kønsskifte, modtager man et nyt sundhedskort, og her vil ens nye cpr-nummer fremgå.
* Man får et nyt cpr-nummer, så de sidste fire cifre afspejler det køn, man skifter til. Kvinders cpr-numre ender på et lige tal, mens mænds ender på et ulige.
* Med det nye cpr-nummer kan man få udstedt nye personlige dokumenter såsom pas, kørekort og fødselsattest, så ens juridiske køn også fremgår heraf.
* I passet står der F, hvis man er kvinde, og M, hvis man er mand. Man kan søge om i stedet at få et X i passet, som viser, at kønnet er uspecificeret.
* Når man ændrer juridisk køn, kan det blive nødvendigt at skifte fornavn. Det skyldes, at der i henhold til navneloven er nogle navne, som alene kan bruges til piger, mens andre alene kan bruges til drenge. Nogle navne kan bruges, uanset om man er pige eller dreng.
* Har man skiftet juridisk køn fra mand til kvinde, vil man fremgå som kvinde i offentlige systemer, mens man vil stå angivet som mand, hvis man skifter køn fra kvinde til mand.
Spørgsmål om sikkerhed
Det er i den vurdering afgørende at tage hensyn til sikkerheden.
Derfor vil Kriminalforsorgen lægge vægt på, hvilken kriminalitet personen er dømt for, og om en bestemt placering kan udgøre en sikkerhedsrisiko for enten personalet, den dømte selv eller medindsatte.
Kriminalforsorgen er ved at udarbejde vejledninger til personalet om kønsminoriteter.
- Vejledningerne skal bidrage til en bedre forståelse og håndtering af kønsminoriteters særlige problemstillinger i de danske fængsler og arrester, og de skal gøre vores personale opmærksomme på, hvad der er vigtig at tage højde for både i forhold til adfærd og sprog, skriver Kriminalforsorgen.
Vejledningerne ventes færdige i første halvår af 2023.
