Silkeborg-Voel overraskede
Vandt over favoritterne fra Viborg HK
Hvis man havde sat penge på Silkeborg-Voel KFUM, inden eftermiddagens kamp mod Viborg HK, ville man formentlig have fået rigtig gode odds.
Viborg HK ligger nemlig nummer to i damernes bedste håndboldliga og har flere gange været danmarksmestre.
I dag blev det dog ikke papiret, der havde ret, men derimod spillernes kampgejst og vilje, som sejrede.
Silkeborg-Voel formåede at vende Viborgs pauseføring på fire mål til en tremåls sejr. Spillerne fra Silkeborg-Voel vandt kampen med 31-28.
Sejren blev dermed Viborg HKs første nederlag på udebane i denne sæson.
Silkeborg-Voel er nu landet på en samlet sjetteplads i ligaen efter Randers HK, som indtager femtepladsen.
Tidligere i dag vandt Randers HK sin hjemmekamp mod Nykøbing Falster Håndbold med 31-22.