Silkeborg-Voel henter nykåret verdensmester
Klubben har skrevet en toårig kontrakt med norske Stine Skogrand
Hun er blot 22 år, men talentet er så stort, at hun allerede er at finde på det norske landshold, der vandt VM i december.
Og nu skal det 22-årige norske talent forstærke Silkeborg-Voel truppen de kommende to sæsoner, da den østjyske klub har skrevet kontrakt med Stine Skogrand.
- Vi har virkeligt gjort et scoop, og vi er meget stolte og glade over, at det lykkedes os at tiltrække en spiller som Stine Skogrand. Hun er et kæmpe talent, og er jo allerede nu på landsholdet, så vi har fået fat i en spiller fra øverste hylde, siger træner Jakob Andreasen i en pressemeddelelse og tilføjer:
- Det er endnu et bevis på, at vi for alvor er ved at være en klub, der ikke kun skal talentudvikle. Det arbejde fortsætter vi naturligvis med, men vi vil også mere end det, og det viser kontrakten med Stine Skogrand meget godt.
Endnu en profil forlænger med Silkeborg-Voel
Stine Skogrand er hentet i den norske klub Tertnes. Hun har trods sin unge alder allerede spillet 32 A landskampe, og i den hjemlige liga har Stine Skogrand i 10 kampe scoret 69 mål. Om skiftet siger hun:
- Jeg føler mig klar til nye udfordringer og den danske liga vil være en god start. Silkeborg-Voel har fulgt mig gennem lang tid og holdets spillestil passer perfekt til mig. Holdet er et godt kollektiv, som gerne vil spille i højt tempo.
Stine Skogrand vil i de kommende 2 sæsoner være en vigtig brik i forhold til at stabilisere sig som et hold, som kan spille fast med om slutspilspladserne i Primo Tours Ligaen.