Silkeborg-Voel efter sejr: Ikke kønt
Silkeborg-Voel fik en kneben sejr, som ikke var alt for køn ifølge træneren
24-23 var slutresultatet, da Silkeborg-Voels håndboldkvinder onsdag aften fik en sejr over Ringkøbings ditto.
Det giver fortsat status som ubesejret efter tre kampe af sæsonen.
Men det var ikke nogen overbevisende sejr, og Ringkøbing havde sågar bolden kort inden slutfløjt, men forspildte muligheden for at udligne.
- Det var ikke nogen køn kamp. Vores angreb fungerede ikke godt i første halvleg, men jeg synes vi fik bedre fat i anden halvleg. Ikke mindst i forsvaret, og det gav os noget mere ro i angrebet. Vi fik et par udvisninger i mod os, men det blev til dels opvejet af, at vi fik et par tvivlsomme kendelser med os. Christina Wildbork gør virkelige en forskel i forsvaret, og så scorer hun jo også et par gange i den anden ende, siger træner Jakob Andreasen til Silkeborg-Voels hjemmeside.
Næste kamp er mod FC Midtjyllands forsvarende mestre.
- Med Troelsen på halv kraft og Maibom og Ek ude med skader, så var vi pressede, og det gjorde det ikke bedre at Amanda Brogaard vred om på foden. Pludselig havde vi ikke meget at skifte med, men vi løste det. Så alt i alt er jeg ganske godt tilfreds med sejren, og vi har jo fået en superstart i ligaen, siger Jakob Andreasen.