Silkeborg sælger ungt talent til svensk tophold

21-årige Jeppe Okkels skifter Silkeborg og 1. division ud med det svenske tophold IF Elfsborg.

Silkeborg IF fra den danske 1. division har solgt den 21-årige midtbanespiller Jeppe Okkels til den svenske klub IF Elfsborg.

Det oplyser Silkeborg IF i en pressemeddelelse natten til onsdag.

21-årige Okkels skifter til det svenske tophold med øjeblikkelig virkning, efter at klubberne er blevet enige om en transfersum.

Ingen af klubberne oplyser, hvad beløbet er på.

Jeppe Okkels spillede i sidste sæson 23 kampe for Silkeborg, da holdet rykkede ned fra Superligaen.

God pris

Han har i alt spillet 103 kampe for holdet og er desuden den yngste spiller til at nå 100 kampe i klubbens historie.

I sidste sæson havde han dog svært ved at bide sig fast på holdet, og det er blandt andet derfor, han skifter.

- Det har været et ønske fra hans side at få lov at skifte, hvis det rigtige tilbud kom. Med tilbuddet fra IF Elfsborg kunne vi få tingene til at hænge sammen økonomisk, og derfor har vi sagt ja, siger Silkeborg IF's sportschef, Jesper Stüker.

IF Elfsborg ligger i øjeblikket nummer to i Sveriges bedste fodboldrække, Allsvenskan, efter 17 kampe.

Holdet har i forvejen danske Frederik Holst i truppen.

Politi

Mand bragt på hospitalet efter slag og spark i hovedet

Motorvej

play Tilbageblik: Så længe har man drømt om en motorvej

Skærmbillede 2021-04-09 kl. 19.39.45

play Borgmester skuffet over egen regering - men minister tror ikke på en motorvej som den sande lykke

Vejret

Solrig lørdag vil smage af forår - lille risiko for byger

glatte veje111

Pas på i trafikken: Der kan være glat

Bauhaus byggemarked

Regeringen dropper tidsbestilling og køsystemer i butikker