Silkeborg IF delte med Hobro
To mål var ikke nok til at sikre en Silkeborg-sejr
Det blev en kamp med bare to navne på måltavlen, da Silkeborg IF i aftes på udebane mødte oprykkerne fra Hobro.
Første mål blev sat ind af Silkeborgs Nicolaj Agger efter bare tre minutter med hjælp fra anfører Frank Hansen.
Et måls føringen fik silkeborgenserne da også lov at beholde hele første halvleg, men så gik det også hurtigt med målene.
Hobro udlignede i 50. minut på mål fra Mads Hvilsom. Fem minutter senere var Hvilsom igen manden, der fik Hobro ind i kampen med målet til 2-1.
Men Silkeborgs målscorer Nicolaj Agger stillede sig ikke tilfreds og udlignede til 2-2 efter en times spil. Morten Beck Andersen stod for assisten til det mål.
I de sidste minutter pressede Silkeborg mest på for at fremtvinge et sejrsmål, men Morten Beck Andersen var ikke skarp nok foran mål.
Silkeborg har hentet otte point i de første seks kampe i foråret, men holdet er stadig placeret på sidstepladsen med blot 12 point efter 23 kampe.
Hobro er med det ene point fortsat placeret i midterfeltet med nu 31 point.