Silkeborg blev snydt kort før tid
Silkeborg IF var på vej mod vigtig sejr - men måtte nøjes med et enkelt point
27. sep 2015, kl. 16:57
Mere end 30 dage gammel
Det er stadig ikke lykkedes Silkeborg IF at få en udesejr i denne sæson i 1. division.
Og det blev heller ikke søndag eftermiddag, selv om det længe pegede i den retning i udekampen mod FC Roskilde.
Kim Poulsens tropper kom ellers tidligt bagud, men på mål af Nicolaj Ritter og Marcus Solberg var Silkeborg foran ved pausen.
Resultatet så ud til at holde i lang tid, men i det 88. minut lykkedes det for Jan Kristiansen at udligne for FC Roskilde.
Dermed er Silkeborg IF stadig uden udesejr, og pointhøsten siger 13 point efter ti kampe.
Det rækker blot til en 8. plads i ligaen - langt fra ambitionerne om hurtig oprykning til Superligaen.