SIF slog AGF i træningskamp
AGF var foran 2-0, men tabte alligevel
AGF og Silkeborg IF mødtes her i eftermiddag i en træningskamp på kunstgræsbanen i Lyseng i det sydlige Aarhus. En kamp, hvor AGF kom foran 2-0, men alligevel formåede at formøble føringen og tabe 2-4.
Silkeborg startede kampen bedst og dominerede de første ti minutter af kampen. Herefter kom AGF bedre med i kampen, og efter et par store brændte chancer lykkedes det først den ranglede georger David Devdariani i 17. minut at bringe 'De hviee' foran.
Tre minutter efter var det den tidligere Brøndby-kant Osama Akharraz, der var på spil og bragte hjemmeholdet foran 2-0.
- Vi skal vænne os til kulden igen. Vi har jo lige været på træningslejr i Portugal, men det er selvfølgelig vigtigt, at vi viser, at vi også kan bestå under de forhold her, siger SIF-træner Viggo Jensen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Det kunne de, men om det var på grund af træningslejren, eller fordi AGF råder over to landsholdsspillere, Casper Sloth og Mikkel Kirkeskov, som begge var udtaget til træningskampen mod Makadonien i aftes, der var årsag til Silkeborgs IF's comeback, skal være usagt. I hvert fald kunne Frank Hansen reducere til 2-1 i 32. minut.
Efter pausen opstod en del fejl i AGF-defensiven, og det var ved at straffe de fejl, at silkeborgenserne afgjorde kampen. Efter 54 minutter udlignede Kasper Riisgaard til 2-2, og med godt og vel et kvarter igen gav en stor fejl i AGF-opspillet en fri mulighed til Pourié, som angriberen udnyttede til at gøre det til 2-3.
Et par minutter senere blev det 2-4, da et fladt indlæg fik lov at passere forsvaret til en fri Martin Svensson, der sikkert sendte bolden i mål i det lange hjørne.
Mens Silkeborg netop er kommet hjem fra et træningsophold i Portugal, tager AGF på træningslejr i samme land i morgen.
De to hold stillede op med følgende spillere:
AGF:
Steffen Rasmussen
Frans Dhia Putros (38. Anders Kure)
Petri Pasanen
Arthur Sorin (57. Edafe Egbedi)
Adam Eckersley
Stephan Petersen
Hjalte Nørregaard
Kasper Povlsen
Osama Okharraz (59. Marcus Solberg)
David Devdariani (38. Dominic Oduro)
Davit Skhirtladze (78: Søren Larsen)
Silkeborg IF:
Lasse Heinze
Christopher Poulsen
Simon Jakobsen
Jesper Mikkelsen
Daniel A. Pedersen
Jeppe Illum
Frank Hansen
Kasper Risgård
Christian Holst
Martin Svensson
Marvin Pourié
SIF-bænken:
Josip Solic
Emil La Cour
Adeola Runsewe
Bjarni Vidarsson
Se mere i aftenudsendelsen klokken 19.30.