SIF-profil ude med skade
Thorbjørn Holst ikke klar til superliga-start
SIF-profilen Thorbjørn Holst er udset til en nøglerolle på SIF-holdet, når superliga-sæsonen går i gang fredag den 1. marts, men i øjeblikket er der dårlig nyt. Det skriver Midtjyllands Avis.
En skade i den ene akillessene holder ham fortsat ude af træningen og ikke meget tyder på, at han snart kan spille.
- Lige nu ser det ret sort ud i forhold til at blive klar til premieren. Den vil jeg ikke sætte næsen op efter. Det gik ellers rigtig fint i den første del af træningslejren i Portugal, men nu har jeg godt nok ramt en mur igen her i Tyrkiet. Så efter nogle desperate forsøg på at træne med må jeg erkende, at det ikke går, siger Thorbjørn Holst.
Håbet var, at han kunne få spilletid i en af testkampene i Tyrkiet, men det er ikke længere en mulighed, for SIF spiller den sidste testkamp i morgen.