SIF plaget af skader

Silkeborg-træner Viggo Jensen har været nødt til at udtage en udviddet trup til weekendens superligakamp mod Randers, da skader plager den midtjyske klub i stort omfang.

Anders Veller, Thomas Poulsen, Peter Degn og Thomas Olsen er alle tvivlsomme til søndagens østjyske lokalopgør mod Randers FC.

Derfor er der udtaget hele 17 spillere.

- Vi har jo ingen garantier for, at vi får hverken Degn, Veller, Olsen eller Thomas Poulsen med, så det kan stadig godt være, at vi må få tage en ekstra spiller eller to med i truppen efter træningen lørdag. Omvendt er de fire nævnte jo taget med i truppen, fordi vi har en berettiget forhåbning om, at de kan spille på søndag, så lad os nu se, siger træner Viggo Jensen.