Scanner stjålet fra hospital: Tyveriet først opdaget efter flere måneder

Tyven havde erstattet scanneren med en ældre model. I to-tre måneder har ingen opdaget, at noget var galt

Et noget usædvanligt tyveri har fundet sted på Regionshospitalet Silkeborg

Her har ortopædkirurgisk afdeling nemlig fået stjålet en ultralydsscanner.

Anmeldelsen kom mandag. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til TV2 ØSTJYLLAND.

- Ifølge sygehuset selv blev den stjålet i løbet af juli. De har så først opdaget det nu, fordi gerningsmanden har placeret en anden ultralydsscanner i stedet for, siger Jens Ole Pedersen, der er stationsleder i Silkeborg, Midt- og Vestjyllands Politi.

Ultralydsscanneren bliver brugt i forbindelse med scanning af knogler, led og knæ, men de fleste kender den nok som maskinen, der bruges, når kønnet skal bestemmes under en graviditet. 

Det er fra sygehuset i Silkeborg, at scanneren er blevet stjålet.
Det er fra sygehuset i Silkeborg, at scanneren er blevet stjålet. Foto: TVMIDTVEST

Læge opdagede at noget var galt

Hospitalspersonalet har brugt den ombyttede ultralydsscanner i mellemtiden uden at opdage det.

- Det var en af lægerne, der opdagede, at det ikke var den rigtige scanner. Den rigtige er blevet forbyttet med en ældre model af et andet mærke. Men det har de åbenbart ikke hængt sig i før en læge opdagede, at det da var en gammel svend, siger Jens Ole Pedersen.

quote Men det har de åbenbart ikke hængt sig i før en læge opdagede, at det da var en gammel svend.

Jens Ole Pedersen, Midt- og Vestjyllands Politi

- Det er et usædvanligt frækt tyveri. Vi troede faktisk ikke vores øjne og ører, da vi hørte om det, siger ledende overlæge på Center for Planlagt Kirurgi Peter Toft. 

Foreløbig har midt- og Vestjyllands Politi ikke det store at gå efter.

- Vi har fået oplyst et serienummer, så vi har efterlyst den i vores system. Så må se om den dukker op. Det er svært at efterforske et tyveri, der er så gammelt. Det er et offentligt sted, hvor rigtig mange mennesker har haft adgang til, siger Jens Ole Pedersen.

Ortopædkirurgisk afdeling har fået stjålet en ultralydsscanner.
Ortopædkirurgisk afdeling har fået stjålet en ultralydsscanner.

Til Midt- og Vestjyllands Politi har Regionshospitalet Silkeborg oplyst, at ultralydsscanneren har en værdi på 250.000 kroner.

- Mig bekendt kan man ikke bruge den til andet end ultralydsscanning. Det er lidt usædvanligt, at man stjæler noget og så anbringer noget andet, siger Jens Ole Pedersen.

Dog skal man ikke som patient være bekymret for, at der kommer til at mangle en service på sygehuset.

-  Vi har andre apparater, vi kan bruge som erstatning, og vi har en god aftale med vores leverandør, der kan erstatte det for os, siger Peter Toft. 

Den stjålne ultralydsscanner er en Mindray M7 Ultralydsscanner.

20210224-202114-L-1920x1279we

SSI: Det går bedre med smittetallene end ventet

Grafik 1000 sure sygeplejersker Still

play Ulige løn for kvinder skyldes 50 år gammel lov

20210302-134116-L-1920x1280we

liveblog COVID-19 LIVE: Mistrivsel bekymrer Radikale - presser på for skoleåbning

IMG_3373

play Line er træt af ulige løn: 10.600 sygeplejersker har skrevet under

20191202-114229-L-1920x1279we

Østjysk politiker indgår forlig i injuriesag

080321 Mænd i børnehaven VTR 1930 Still 2

Thomas er pædagog: Nu skal han have flere mandlige kolleger