Savnet kvinde fundet omkommet
En eftersøgning af en 82-årig kvinde endte tragisk
5. dec 2015, kl. 13:47
Mere end 30 dage gammel
En 82-årig beboer på Plejecenter Gødvad forsvandt fra plejehjemmet i nat. Midt- og Vestjyllands Politi blev involveret og søgte efter kvinden fra kl 8.20.
Eftersøgningen førte kl. 14.12 til, at man fandt kvinden død.
- Hun blev fundet i umiddelbar nærhed af plejehjemmet udenfor, siger vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, Carsten Henriksen.
Familien til den omkomne er underrettet, oplyser politiet.