TV2 ØSTJYLLAND
  • Din kommune
  • Play
  • Podcast
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Podcast
Uddannelse Silkeborg

Sanne har skrevet en af landets bedste opgaver

Sanne Hjortshøj afleverede sit bachelorprojekt før sommerferien, og nu er hendes opgave kåret som en af landets tre bedste.

Sanne Hjortshøj efter at have afleveret sit bachelorprojekt.
Sanne Hjortshøj efter at have afleveret sit bachelorprojekt.
  • Anne Marie Stoustrup
    Anne Marie Stoustrup Petersen
    Journalist
    Lokalreporter i Silkeborg Kommune
11. nov 2022, kl. 06:59
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kort efter hun afleverede sin bacheloropgave, fik hun at vide, at den lå i top tre over landets bedste opgaver afleveret på læreruddannelsen.

Noget, der både overraskede og fyldte Sanne Hjortshøj fra Silkeborg med stolthed. Lige nu er hun med i opløbet om at vinde prisen for landets bedste bachelorprojekt.

- Jeg blev mega overrasket og helt vildt glad og beæret, siger hun. 

Bachelorprojektet handler om, hvordan kunst og bevægelse kan spille sammen - og hvordan det kan hjælpe børn i folkeskolen til bedre læring og større dannelse.

quote
Der er brug for, at der er nogle, der kigger mere på de dannelsesmæssige aspekter
Sanne Hjortshøj, Silkeborg

- Jeg har skrevet om noget, der virkelig er hjerteblod for mig - bevægelse i skolen og hvad det kan i fagene. Hvordan det kan være med til at gøre kunstformidling mere levede og sanseligt ved at bruge kroppen, siger Sanne Hjortshøj til TV2 ØSTJYLLAND.

En del af begrundelsen for, at Sanne Hjortshøj er nomineret til titlen som landets bedste bachelorskribent, er, at hendes opgave ikke er set lignende før inden for lærerfaget.

Ifølge hende rammer den ned i en tid, hvor læringsmål og test fylder meget og styrer store dele af undervisningen. Derfor er der behov for et alternativ, som kigger mere på det at være menneske.

Sanne Hjortshøj har læst dansk, fransk og billedkunst på læreruddannelsen, og bachelorprojektet er skrevet i faget billedkunst.
Sanne Hjortshøj har læst dansk, fransk og billedkunst på læreruddannelsen, og bachelorprojektet er skrevet i faget billedkunst.

- Der er brug for nogle, der kigger mere på de dannelsesmæssige aspekter, siger Sanne Hjortshøj.

- Det kan være svært at være et dannet menneske, hvis ikke man kan begå sig med sine kropslige kompetencer. Det kan blive svært at indoptage og omsætte viden, hvis ikke man har sig selv og sin krop med.

Erfaring fra Museum Jorn

Der findes ikke meget eksisterende teori om, hvordan man kan understøtte elevers læring og udvikling gennem en bevægelsesorienteret tilgang til billedkunstfaget, og Sanne Hjortshøj har derfor måttet trække på egne erfaringer. 

Ved siden af hendes nye titel som uddannet folkeskolelærer er hun nemlig kunstformidler på Museum Jorn i Silkeborg og uddannet danser og yogalærer. 

quote
Jeg oplever, at eleverne er nysgerrige og synes, det er sjovt. Elever der normalt ikke er så synlige, melder sig pludselig meget mere på banen
Sanne Hjortshøj, Silkeborg

Hun er derfor vant til at kombinere kunst og krop, og har oplevet, hvordan bevægelse kan forbedre børns læring og udvikling.

- Min oplevelse er, at børn ikke kan sidde stille og lytte ret længe til informationer, medmindre det er bundet op på noget sanseligt, siger hun. 

I stedet for en klassisk rundvisning, har hun fået en 1. klasse til at analysere kunsten på Musen Jorn med sanserne. Her har de skullet mime og forme kunsten med deres krop og efterfølgende tegne den.

quote
Det udvikler dem både fagligt og socialt
Sanne Hjortshøj, Silkeborg

-  Jeg oplever, at eleverne er nysgerrige og synes, det er sjovt. Elever der normalt ikke er så synlige, melder sig pludselig meget mere på banen og bliver mere inkluderet i fællesskabet. 

- I stedet for at bænke eleverne og bruge energi på at få dem til at tie og sidde stille, får de mulighed for at bruge deres oplevelsesverden til selv at være medskabere, og det udvikler dem både fagligt og socialt, siger Sanne Hjortshøj.

Den endelige afgørelse om landets bedste bacheloropgave på læreruddannelsen falder den 25. november, og prisen uddeles af Lærerprofession.dk. Med i feltet er to andre kvindelige folkeskolelærere. 

facebook twitter mail

Læs også

  • I 3.C går der 22 elever. Klasselærer Ann-Berit Lauridsen har mange opgaver på en dag, og én af de helt svære er, at langt flere elever skal rummes i undervisningen end tidligere.
    I 3.C går der 22 elever. Klasselærer Ann-Berit Lauridsen har mange opgaver på en dag, og én af de helt svære er, at langt flere elever skal rummes i undervisningen end tidligere.

    Lærer i 3. klasse: - Vi har en kæmpe udfordring, vi ikke kan løse

  • def_thumb,50_percent
    def_thumb,50_percent

    Ny læreruddannelse: - Reformen er det, vi har ventet på

  • læreruddannelse
    læreruddannelse

    Ny læreruddannelse skal indeholde mere praktik

Mest læste i denne uge

  • vilstrupvej klosterhøjvej

    Alvorligt skadet: Teenagere uden hjelm i frontalulykke

  • Design uden navn (4)

    Mand fastklemt under dumper – ringede selv 112

  • uheld e45 300123

    Lastbilchauffør fik ildebefindende på motorvej

  • Malou Juul
    Samfund

    Malou frygtede fremtiden: - Jeg har følt mig dum og flov

  • sophia evald jobkollegiet
    sophia evald jobkollegiet
    Samfund

    Sophia ser helt almindelig ud - alligevel kommer hun aldrig til at bo alene

  • dronning margrethe aarhus
    dronning margrethe aarhus
    Royalt

    Dronningen kommer på besøg i Østjylland

  • stalker
    stalker
    Samfund

    Antallet af brud på tilhold er på himmelflugt

  • elmer møller
    Sport

    19-årig får chancen på landsholdet

  • volleyball søstre
    volleyball søstre
    Sport

    Bold i blodet: 3 søstre spiller på samme hold

  • Mette Frederiksen Folketingets åbning
    Mette Frederiksen Folketingets åbning
    Sundhed

    Han skød med skarpt mod Christiansborg: Nu svarer Mette Frederiksen

  • strand
    strand
    Vejr

    Perfekt vejr til gåture

Mere Uddannelse

Dagens mest læste

TV2 ØSTJYLLAND

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Bliv annoncør
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Vores historie
  • Udviklingsblog
  • Værter
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok