Rema-røver har meldt sig selv
Politiet efterlyst en 29-årig mand for røveri. Han har nu meldt sig selv.
OPDATERING
Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at den 29-årige mand fredag har meldt sig selv.
Midt- og Vestjyllands Politi har siden tirsdag efterlyst en mand for røveri mod en Rema 1000-butik i Silkeborg, og nu sætter de navn og billede på.
Politiet bad folk, der har set ham, eller ved hvor han kunne opholde sig, ringe på 114.
Beskrivelse:
- Mand
- 29 år
- 179 cm
- Dansk
- Almindelig bygget
- Kort, mørkt hår
Han er både efterlyst for røveri, indbrud og brugstyveri. Og fordi han ikke har meldt sig selv, selvom han har haft chancen siden tirsdag, efterlyses han nu med navn og billede, oplyser politiet.
Midt- og Vestjyllands Politi oplyste onsdag til TV2 ØSTJYLLAND, at man havde en stærk formodning om, hvem den efterlyste var og havde fået mange henvendelser.
Røveriet skete mod Rema 100 på Lyngbygade i Silkeborg omkring klokken 20.20 tirsdag aften, hvorefter politiet kort efter sendte efterlysningen ud.