Regionaltog kørte ind i bil

En 28-årig bilist overså blinklyset og kørte ud foran et regionaltog vest for Silkeborg.

En 28-årig bilist fra Randers slap i går ualmindeligt heldigt fra et sammenstød med et regionaltog.

Manden overså tilsyneladende et blinklys ved jernbane-overskæringen på Funderholmevej vest for Silkeborg.

Han kørte derfor tværs over skinnerne, men i samme øjeblik han passerede banen, blev bilen ramt af regionaltoget mellem Silkeborg og Herning.

Toget ramte bilen med høj fart, hvorefter den væltede rundt. Den 28-årige fører slap dog nærmest mirakuløst fra uheldet helt uden skrammer.

Regionaltoget blev derimod svært be- skadiget og måtte efterfølgende tages ud af drift.