Pulver i breve hos Jyske Bank er ufarligt - men dørene er fortsat låst

Pulveret i de breve der blev sendt til Jyske Bank er ufarligt. Banken er åben, men har dørene låst fredag.

Pulveret i de breve, der blev sendt til fire Jyske Bank filialer, torsdag, har vist sig at være ufarligt.

Det bekræfter vagtchef ved Nordjyllands Politi, Jes Falberg, fredag morgen.

Brevene blev opfattet som trusler. Pulveret er natten over blevet undersøgt af Statens Serum Institut, hvor prøverne har vist, at det var ufarligt.

Det har på nuværende tidspunkt ikke været muligt at få oplyst, hvad pulveret var.

Låste dørene

Jyske Bank valgte torsdag at låse dørene til alle deres filialer, da hovedsædet i Silkeborg modtog et trusselsbrev. Kort efter modtog filialerne i Kjellerup og Holstebro hver et brev med et ukendt pulver.

Det oplyste Erik Qvirin Hansen, direktør for kommunikation og marketing i Jyske Bank, torsdag til TV Midtvest.

Post Nord stoppede også to breve, der var adresseret til Jyske Bank i Aalborg og Frederikshavn.

Pulveret i alle fire breve var ufarligt.

Jyske Bank har valgt fortsat at låse dørene til bankerne fredag, men de oplyser til TV Midtvest, at kunder kan komme som normalt.

Skærmbillede 2021-06-22 kl. 11.15.20

Demente handicappede ramt af delta-variant: Nu stopper alle besøg

Kirsten Dyrman

Politidirektøren om helikoptere i luften og en ung kollega med familie på intensiv

20210622-014455-L-1920x1079we

EM-eventyr udløser fodboldfest i gaderne

COVID-19 LIVE:
20210604-173648-L-1920x1079we

liveblog Epidemien er fortsat aftagende

hanne-knude-palshof_11

play Dyrlæger fravalgt: - Arrogant ikke at anerkende vores faglighed

Retten i Aarhus

Flugtbilist til betjent i retten: - Krammer?

Dagens mest læste