Politikere går ind i personalesag: Fredberg-fyring splitter Venstre

Jørgen Winther (V) trodser gruppeformand Carsten Kissmeyer (V) og opfordrer til afstemning for eller imod Fredberg-fyring.

Sædvanligvis holdes personalesager uden for politisk rækkevidde. 

Men sådan er det ikke med Ulrich Fredbergs (V) afskedigelse fra sit job som ledende overlæge ved Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg.

Til trods for at flere politikere tidligere har afvist at udtale sig om sagen, fordi det er en personalesag - tilmed om en regionspolitiker - afholdt regionens forretningsudvalg i dag et møde med kun dét punkt på dagsordenen.

Medlemmerne var hasteindkaldt af formand Anders Kühnau (A):

- Vi holdt det for at give medlemmerne en grundigere mundtlig orientering om sagen og give dem mulighed for at på svar på deres spørgsmål.

quote Vi skal have en ganske særlig grund til at blande os i denne her sag frem for andre - og sådan én har ingen præsenteret mig for.

Anders Kühnau (A), regionrådsformand

Ifølge ham er der ikke tale om, at regionen nu vil tage stilling til Ulrich Fredbergs sag eller genoverveje sin tillid til hospitalsledelsen.

- Det har ikke været min intention, at vi skal blande os i fratrædelsen. Og jeg advarer også imod at gå ind i personalesager. Vi skal have en ganske særlig grund til at blande os i denne her sag frem for andre - og sådan én har ingen præsenteret mig for.

Regionsudvalget har dog i sit referat gjort klart, at udvalget "lægger vægt på, at der ikke kommunikeres om personsager i pressen forud for tjenestelige samtaler", hvilket både hospitalsledelsen og Ulrich Fredberg må siges at have gjort.

Ligesom udvalget skriver, at "forretningsudvalget forudsætter, at Region Midtjylland overholder retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen", hvilket er præcis dét, Ulrich Fredberg er afskediget for ikke at gøre.

Og flere politikere forholder sig da også til den konkrete sag.

'Man skal følge sin ledelse'

Hanne Roed (B), der er medlem af udvalget, forklarer, at Radikale Venstre ikke har planer om at tage partipolitisk stilling til sagen, men hun vurderer på egne vegne, at afskedigelsen af Ulrich Fredberg (V) er retmæssig:

- Man må ikke tilsidesætte Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Og når man ikke vil følge sin ledelses ordre om at følge dem, så har man et problem. Man skal følge sin ledelse, siger hun.

Venstre holder møde om eget medlem

Hvor Socialdemokratiet og Radikale Venstre nu anser sagen for afsluttet for deres vedkommende, er det ikke tilfældet for Venstre, som Ulrich Fredberg selv sidder i regionsrådet for.

quote Vi er meget delte, så nu må vi se i aften, om det er gruppeformanden Carsten Kissmeyer eller jeg, der får flertal.

Regionsrådsmedlem Jørgen Winther (V)

I aften klokken 18.30 afholder partifællerne - inklusive Ulrich Fredberg selv - gruppemøde om sagen, hvor de ifølge Jørgen Winther (V) må få det gjort afgjort, hvor Venstre står i sagen.

- Vi er meget delte, så nu må vi se i aften, om det er gruppeformanden Carsten Kissmeyer eller jeg, der får flertal, siger han.

Jørgen Winther (V) har bakket Ulrich Fredberg op hele forløbet og også været hans bisidder i sagen.

- Jeg er fløjtende ligeglad med at få at vide, at jeg ikke skal blande mig af gruppeformand Carsten Kissmeyer. Jeg gør, hvad der passer mig, for det værste er uretfærdighed over for personer, der fortjener bedre.

Gruppeformand Carsten Kissmeyer (V) afviser dog at have taget stilling til sagen:

- Indtil videre er jeg personligt i et opklarende spor, og jeg er ikke klar til at tage stilling til hverken det ene eller det andet.

quote Jeg har provokeret dem. Jeg har lavet et oprør for, at Ulrich skal få sit job tilbage, selvom alle siger, man ikke må røre en personalesag.

Regionsrådsmedlem Jørgen Winther (V)

Ligesom han afviser at have bedt Jørgen Winther om at blande sig uden om sagen:

- Det, jeg har sagt til Jørgen Winther er, at min tilgang er, at det her er en faglig diskussion, som Regionsrådet haft svært ved at finde hoved og hale i. Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at min og Jørgen Winthers måde at arbejde på ikke er helt ens, siger Carsten Kissmeyer (V).

Region Midts kritik af Ulrich Fredberg

Jørgen Winther (V) holder nu på, at sagen tages op politisk nu, netop fordi han har nægtet at lade den ligge.

- Jeg har provokeret dem. Jeg har lavet et oprør for, at Ulrich skal få sit job tilbage, selvom alle siger, man ikke må røre en personalesag, siger Jørgen Winther (V), der blandt andet har skrevet et Facebook-opslag, der opfordrer til fyring af to hospitalsdirektører og genansættelse af Ulrich Fredberg.

Opslaget er delt mere end 1400 gange.

Sundhedseksperter trækker sig: Vil ikke uden Fredberg

Ulrich Fredberg var og er en afholdt mand. Flere end 100 tidligere kollegaer lavede søndag en drive-by demonstration til hans fordel. Fagfæller har bakket ham op i medierne. Og senest har hans tidligere afdelingens eget advisory board bestående af anerkendte sundhedseksperter opløst sig selv med begrundelsen:

"Det har næppe noget formål at fortsætte med et advisory board, som var Ulrich Fredberg idé som et forum for fordomsfri sparring omkring fornyelser i det danske sygehusvæsen," skriver de seks medlemmer i en udtalelse.

Den udmelding både glæder og ærgrer manden i centrum, Ulrich Fredberg: 

- Jeg er meget ked af, at de stopper, men kan godt forstå, at de ikke vil lægge navne til den måde, det kører på hospitalet. Det er skidt for Silkeborg, for Region Midt og hele innovationen i Danmark, siger han og understreger sin taknemlighed for opbakningen.

Efter hele det her forløb; ønsker du så stadig at få dit job tilbage? 

- Jeg har haft verdens bedste job - og det i 23 år. Det er den bedste arbejdsplads i det her land, så der er ikke noget, jeg hellere vil. Men det vil klart kræve en anden hospitalsledelse.

 

kræft2

Kræftramte børnefamilier: Umenneskeligt at skulle til København

'Niklas' stoffer på snap

play'Niklas' køber stoffer på Snapchat: - En halv time så har jeg det i hånden

Irma Mogensen har sammen med seks andre kvinder lavet en bog om livet samt madopskrifter fra deres liv

Livskloge damer vil have unge til at forstå de gamle retter

Lige nu
20200929-160321-l_68mb.jpg

liveblog COVID-19 LIVE: Danmark kan modtage de første vacciner om kort tid

Oliven spejderne er blevet kåret som årets lokale forening i Region Midtjylland

Fra 0 til 100 medlemmer på 22 måneder: Oliven Spejderne kåret som årets forening i Region Midtjylland

118243415_1037632156654418_3697383581706940053_o

playAarhus-rapper blev lagt i håndjern ’uden grund’: - Politiet bør bære kropskameraer