Politiet: Hjælp med eftersøgning
Politiet beder offentligheden om hjælp til at finde 83-årig
Midt- og Vestjyllands Politi beder offentligheden om hjælp til at finde en 83-årig dement kvinde, der søndag morgen forlod Plejecentret Rødegaard i Resenbro ved Silkeborg.
Derfor har Midt- og Vestjyllands Politi sat gang i en stor eftersøgning i området ved Resenbro og Silkeborg, og politiet vil meget gerne have hjælp fra offentligheden.
- Vi vil gerne have folk i Resenbro og i Silkeborg til at gå ud og tjekke deres carporte og udhuse for at se, om hun eventuelt har søgt ly der. Vi vil også meget gerne have, at offentligheden kontakter Midt- og Vestjyllands Politi på telefonnummer 114, hvis man ser den 83-årige kvinde eller mener at have set en kvinde i løbet af søndag og mandag, der svarer til signalementet, siger indsatsleder Allan Baltzer-Aaes fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Se: Helikopter leder efter dement
Den 83-årige beskrives som 1,65centimeter høj, og hun har gråt og krøllet hår. Hun var iført en blå/turkis bluse og en sort cardigan. Derudover havde hun bare fødder i sandaler.
- Hun har formentlig fulgt naturstien fra Resenbro ind mod Silkeborg. Der er personer, som mener at have set hende søndag omkring klokken 15.00 i kvarteret ved Århusvej, så det er der, vi koncentrerer eftersøgningen, siger Allan Baltzer-Aaes
I videoen øverst på siden kan du se mere om eftersøgningen af den 83-årige kvinde