Onsdag udviklede et butikstyveri i en Kvickly i Silkeborg sig til røveri, og Midt- og Vestjyllands Politi har nu identificeret gerningsmanden.
Episoden fandt sted omkring klokken 13.40, hvor en ansat i butikken fik mistanke til en mand og bad ham vise kvitteringer for de varer, han havde med sig.
- Det kunne han ikke, og da han blev bedt om at gå med ind på kontoret, skubbede han ekspedienten i brystet og slog ham i hovedet, inden han stak af fra forretningen, skrev politiet i meddelelsen.
Det førte Midt- og Vestjylland til at efterlyse manden med overvågningsbilleder og beskrivelse, men han er nu identificeret.