Politiet efter første dag med hotspot ved søbad: - Folk holder fornuftig afstand

Også andre badegæster oplevede, at folk var gode til at holde afstand.

Det ekstra varme sommervejr og det lune badevand får østjyderne til at strømme mod sø og strand. Det gælder også ved Østre Søbad i Silkeborg, som fra klokken 10 i formiddags igen blev til et corona-hotspot.

Torsdag meldte Midt- og Vestjyllands Politi nemlig ud, at der ved søbadet har været mange mennesker forsamlet den seneste uges tid, og at dét - kombineret med det øgede smittetal i Silkeborg Kommune - har gjort, at politiet så sig nødsaget til at genindføre søbadet som et hotspot.

Og hos politiet er de generelt tilfredse efter første dag med hotspottet.

quote Der har været fred, ro og en god forståelse for sundhedsmyndighedernes retningslinjer.

Midt- og Vestjyllands Politi

- Der har været fred, ro og en god forståelse for sundhedsmyndighedernes retningslinjer, siger Jan Nørrum, der er vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

- Der har været god stemning, og folk holder fornuftig afstand, siger han.

Politiet tjekker området cirka én gang i timen, hvor patruljerne særligt holder øje med folks afstand i forhold til smittespredning, og så forsamlingsforbuddet ikke brydes.

Også i dag, fredag, var der mange mennesker samlet ved søbadet - blandt andet Rasmus Vald Raabjerg fra Silkeborg, der sammen med sin kammerat nød en tur til vandet.

- Der er nogle dage, hvor der virkelig er trængt hernede. Og det er selvfølgelig ikke så smart i forhold til corona. Men lige nu holder folk god afstand, siger Rasmus Vald Raabjerg til TV2 ØSTJYLLAND.

I videoen kan du høre en eksperts tre gode corona-baderåd for at mindske smittespredningen.
Skærmbillede 2021-04-20 kl. 10.17.31

Her oprettes der sommergågader

20200509-164124-L-1920x1263we

Nyd foråret i dag - sidste varme dag i lang tid

Covid-19 Live
20210412-151603-L-1920x1280we

liveblog COVID-19 LIVE: Idrætten genåbner, men sportshaller er fortsat vaccinationscentre

60_percent

play Psykolog har skrevet med 34 seriemordere

image00007

play Tvillinger er i talent-finale med hver sit projekt

hornslet skole

Skole hjemsender 17 lærere og flere klasser efter smitteudbrud

Dagens mest læste