Politiet aflyser eftersøgning
Det meste af morgenen har Midt- og Vestjyllands Politi ledt efter en 23-årig mand, men han er nu hjemvendt til sit bosted
30. aug 2015, kl. 10:44
Mere end 30 dage gammel
Hvis du har bemærket, at Midt- og Vestjyllands Politi har haft efterlyst en 23-årig mand, der var gået fra Horsensvej i Salten nær Silkeborg, kan du ånde lettet op.
Den 23-årige mand er af egen kraft hjemvendt til sit bosted i Salten, bekræfter Midt- og Vestjyllands Politi overfor tv2oj.dk.
- Han er i god behold og vendte hjem af egen kraft, siger vagtchefen.
Den 23-årige mand forsvandt fra bostedet lørdag aften og blev ledt efter det meste af natten.
Han vendte hjem søndag morgen.