Parkeringskælder vækker endnu engang vrede

Arbejdet til parkeringskælderen under torvet i Silkeborg er gået i gang.

I månedsvis har en ny parkeringskælder under Torvet i hjertet af Silkeborg sat sindene i kog. I dag, mandag, gik anlægsarbejdet i gang.

- Vi er jo ikke blevet informeret. Jo, vi har fået at vide, at det kom på et tidspunkt. Men så kommer de med en frist på tre dage, siger Birgitte Bach, der er indehaver af forretningen Elkjær i Silkeborg, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Hun frygter, at det store anlægsprojekt får konsekvenser for torvets butikker. Derfor ville hun og de øvrige butiksindehavere gerne have haft besked om arbejdet tidligere.

Inddrager minister i torvestrid

Men borgmester Steen Vindum mener, at det har været meldt ud gentagne gange, at arbejdet ville begynde kort efter sommerferien.

Stiller kritiske spørgsmål

Det er ikke kun de forretningsdrivende, der er utilfredse. Byrådsmedlem Casper Mouritsen, der er løsgænger, har flere gange stillet kritiske spørgsmål til projektet.

- Problemet med den her løsning er, at vi har solgt vores torv. Vi har endda givet 33,4 millioner kroner for at komme af med det, siger han.

Men det er borgmesteren ikke enig i.

- Når vi nu laver en parkeringskælder her på torvet, så er det først og fremmest fordi, at der hvor bilerne holder i dag, det er på nogle af de allermest attraktive placeringer i Silkeborg, og der kunne blive nogle fine og flotte boliger i fremtiden. Det er egentlig det, vi går efter, siger Steen Vindum (V).

- P-kælder er tyveri

Sår tvivl om beslutningsgrundlag

Casper Mouritsen havde dog hellere set, at man havde fundet en anden løsning.

- Vi har haft masser af andre projekter, som vi kunne vælge, der ville koste kommunen nul kroner, siger Casper Mouritsen til svaret om, at der bliver frigjort plads til attraktive boliger. Han fortsætter:

- Den her sag den er netop eksemplet på, at politikere og politikerkulturen, som vi kender den, ikke baserer sig på den reelle sandhed.

Borgmesteren afviser, at der skulle være en skjult dagsorden, og slår fast, at alt er gået efter planen hele vejen igennem.

Den nye parkeringskælder forventes indviet i maj 2017.

I TV-indslaget øverst på siden kan du se mere om byggeriet.

Corona fremtid covid 19

Danske smittede, indlagte og døde fordoblet på seks uger – men hvordan bliver de næste seks?

Genrebillede, frisør

Frisørsalon skal holde lukket: Nu klipper Rikke - fuldt lovligt - folk i deres hjem

Skærmbillede 2021-01-18 kl. 16.23.42

playHjemmeskoling er ikke kun skidt: Trine kommer tættere på sine børn

COVID 19 LIVE
DemensCentrum Aarhus

liveblogSmittetryk falder på aarhusiansk plejehjem

Retten i Aarhus

Konen tog sin mand på fersk gerning - misbrugte steddatteren

20180728-135225-a_28mb.jpg

Universitet til udvekslingsstuderende: Genovervej om I vil afsted