TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
04. feb 2021, kl. 17:29
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Østjyske busruter i fare: - Hvorfor er det altid os, der skal forklare, at servicen bliver dårligere?

En ny fordelingsmodel for billetindtægter i busserne giver markant færre penge til Silkeborg kommune. Kommunen kritiserer ordningen og forudser, at det får konsekvenser for både kommunale og regionale busruter i byen.

Ballade om busser
  • Nina Gaunø Fredberg NIFR
    Nina Gaunø Fredberg
    Lokalreporter i Silkeborg Kommune

RETTELSE: Vi har præciseret underrubrikken, så det står tydeligere, at en eventuel nedlæggelse af busruter er kommunens beslutning i samarbejde med Midttrafik.

- Jeg er ikke bare utilfreds. Jeg er fortørnet, siger formand for Plan- og Vejudvalget i Silkeborg Kommune Hans Okholm (SF).

Reaktionen kommer ovenpå, at det er blevet besluttet, at flere af billetindtægterne fra busserne i Østjylland i fremtiden skal gå til Region Midtjylland frem for kommunerne. 

Elias Sadaq fortalte sine forældre han er muslim, og han har ikke set dem siden den dag.
Læs også:
Elias sprang ud som homoseksuel: Nu ser han ikke sin far mere

Midttrafik, der driver de østjyske busser, er ejet i fællesskab af Region Midtjylland og regionens kommuner, men den nye indtægtsfordeling betyder, at kommuner, som eksempelvis Silkeborg, i fremtiden må aflevere flere millioner kroner til regionen, og det skaber stridigheder. 

- Der er jo kun tre store områder, hvorpå man kan hente den (pengene red.). Det er børn og skoler, ældreområdet, og så er det socialområdet, og det vil vi ikke, siger Hans Okholm (SF) til TV2 ØSTJYLLAND. 

Malling drab
Læs også:
Drabssag fra Malling: Anholdt er tidligere dømt for drab
Hans Okholm (SF) er ikke tilfreds med den nye indtægtsfordeling.
Hans Okholm (SF) er ikke tilfreds med den nye indtægtsfordeling.

Det bekymrer byens borgere  

For silkeborgenserne er det, som det ser ud nu, de regionale ruter til universitetsbyerne Aarhus og Aalborg, som de i den nærmeste fremtid må undvære. Og det falder ikke i god jord hos byens borgere. 

- Det er da ikke så smart, for så er der nogle, som ikke kan komme med bussen, lyder det fra Freja Kristensen. 

Freja Kristensen sammen med sin veninde.
Freja Kristensen sammen med sin veninde.

- Jeg tænker, det kommer til at gå udover de folk, der bor i udkanten af Silkeborg - især skoleelever, siger Maria Knudsen. 

Vi mødte Maria Knudsen, da hun ventede på bussen i Silkeborg onsdag.
Vi mødte Maria Knudsen, da hun ventede på bussen i Silkeborg onsdag.

- Det kan jo betyde fraflytning fra blandt andet de mindre byer, siger Sarah Lindberg Pedersen. 

- Det er jo altid farligt at nedlægge nogle busruter, fordi så er der er jo folk, som ikke kan komme fra A til B, siger Sarah Lindberg Pedersen også.
- Det er jo altid farligt at nedlægge nogle busruter, fordi så er der er jo folk, som ikke kan komme fra A til B, siger Sarah Lindberg Pedersen også.

Silkeborgs borgmester mangler en forklaring  

Og hverken silkeborgenserne eller Hans Okholm står alene. 

Også et enigt byråd i Silkeborg Kommune med borgmester Steen Vindum (V) i spidsen savner, at Region Midtjylland tager mere ansvar for den kollektive trafik.

- Jeg synes bare, at regionen burde stille sig frem og forklare hvorfor. Hvorfor er det altid os ude i kommunerne, der skal forklare vores borgere, at servicen nu bliver dårligere? Siger Steen Vindum (V), borgmester i Silkeborg Kommune, til TV2 ØSTJYLLAND. 

AstraZeneca
Læs også:
Tredje vaccine snart klar - skal gives til personer under 65 år

Beslutningen er jo truffet i Midttrafiks bestyrelse, hvor I selv sidder repræsenteret. Hvorfor skyder du så skylden på regionen nu? 

- Det er fordi, at alle busser i hele regionen, de er sådan en fælles kommunal opgave, hvor regionen er den helt store spiller, forklarer borgmesteren. 

Borgmesteren i Silkeborg kommune kritiserer Region Midtjylland.
Borgmesteren i Silkeborg kommune kritiserer Region Midtjylland.

Og Hans Okholm (SF), der foruden at være formand i Plan- og Vejudvalget i Silkeborg også er næstformand i Midttrafiks bestyrelse, mener, at hele konceptet omkring regional busdrift har spillet fallit. 

- Jeg synes ikke, de har interessen for at den kollektive trafik skal udvikles i virkeligheden. I planerne ser det fint ud, men når driften nærmer sig, så går det galt, siger han. 

Region Midtjylland er uforstående overfor kritikken  

Det er Midttrafik, der har udviklet den nye indtægtsfordeling, der gør, at Silkeborg Kommune nu får færre penge. I Region Midtjylland er de derfor uforstående overfor den kritik, som Silkeborg Kommune rejser. 

- Det er en direkte tilretning af billetindtægterne, så det er en retfærdig fordeling i forhold til, hvem der har udgifterne, og hvem der har indtægterne, siger Jørgen Nørby, der er formand for udvalget for Regional Udvikling i Region Midtjylland, til TV2 ØSTJYLLAND.

Stadionparken Allingåbro
Læs også:
SF kræver en uvildig undersøgelse af socialområdet

Han kan dog godt forstå, at kommunen ikke hopper af begejstring over den nye indtægtsfordeling. 

-  Hvis jeg sad i Silkeborgs byråd og skulle finde pengene, så ville jeg selvfølgelig også synes, at det her er ærgerligt. Det er aldrig rart, når man skal ud og finde penge, men det er virkeligheden, hvad enten man sidder i en kommune eller i en region. Hvis det er sådan, at virkeligheden ikke passer til det budget, som man har lagt, så må man tilpasse budgettet til virkeligheden, siger han.

VIDEO: Se indslaget og bliv klogere på balladen om busdriften i Østjylland.
facebook twitter mail

Mest sete

  • Karen Andersen tatovering

    Kirsten på 81 år har vildt budskab på sit bryst

  • Hjælp! Hvor er mine penge?

    45-årige Camilla må låne penge af sine forældre

  • Kevin Tolksdorf

    "Teknisk vanskeligt" ifølge dansk politi - i Tyskland har de gjort det i årtier

  • Viby drab knivdrab Ormslevvej

    Skunkrøveri mod 18-årig endte fatalt - nu skal tre for retten

  • Frygter flere dødsulykker når skolebørn skal krydse stor vej

  • Henriette Toftegaard Jensen

    Henriette er chokeret: Får vi nu alligevel et lugtende biogasanlæg som nabo?

  • Jens Sehested

    Historisk bro slår revner: Nu skal Jens køre en stor omvej - hver dag

  • politi Edwin Rahrs Vej

    Nu forklarer politiet, hvorfor 'dødskryds' stadig er uden automatisk bødekamera

  • Kevin Tolksdorf

    "Teknisk vanskeligt" ifølge dansk politi - i Tyskland har de gjort det i årtier

  • 20190510-105528-3-4718x3140ma

    Flere uheld giver tæt trafik på motorvej

  • Aarhus Universitet

    Institution varsler massefyringer efter nye sparekrav

  • 20201214-095721-A-5884x3922ma

    Fiskespil tilbagekaldes: Kan kvæle børn

  • letbane med transparent baggrund

    Letbanen aflyser efter nedfaldne køreledninger

  • Karen Andersen tatovering

    Kirsten på 81 år har vildt budskab på sit bryst

  • kæbeoperation

    Kræftpatienter har ikke fået vigtig besked fra sygehuset

  • Christian Budde

    Kommunen forbyder TikTok: Mon det påvirker klamydia-strategien?

  • råge råger fugl fugle

    De larmer og skider: Kommune tager nyt våben i brug mod forhadt fugl

  • 20180808-100537-A-1920x1247we

    Mistanke om skadedyr i brødet lukker dagligvarebutik på ubestemt tid

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok