Nyanlagt vej giver problemer: - Der er fuldstændigt blankt af vand

En nyanlagt klimavej i Silkeborg skulle stoppe problemerne med oversvømmelse. Beboerne har dog alligevel haft store problemer med for meget vand i gaden.

Lene Stahl Nielsen er en af de mange beboere, der bor på Vestergade i Silkeborg. Vejen har den sidste tid haft problemer med oversvømmelse.

- Jeg har oplevet ikke at kunne komme tørskoet ind i min lejlighed, fordi vandet simpelthen ligger på cykelsti og fortov, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

I Silkeborg er de især plaget af oversvømmelser langs Gudenåen og ved Silkeborg Langsø, men på netop Vestergade, burde oversvømmelse ikke være et problem.

Lene Stahl Nielsen har kontaktet Silkeborg Kommune tre gange uden svar.
Lene Stahl Nielsen har kontaktet Silkeborg Kommune tre gange uden svar. Foto: TV2 ØSTJYLLAND

Vestergade blev nemlig, efter flere problemer med oversvømmelse, i 2020 ombygget til en klimavej.

Flere steder langs vejen er den grå asfalt skiftet ud med bede, der opsamler regnvand, så det ikke skulle genere på gaden.

De nyetablerede bede burde suge det meste af regnvandet.
De nyetablerede bede burde suge det meste af regnvandet. Foto: TV2 ØSTJYLLAND

Der blev også etableret overløb, hvor vandet kan løbe ned til regnvands-ledningerne, der løber ned til søen. Alt sammen for at være forberedt på flere store regnskyl og dermed også mere vand i søer og vandløb.

Savner reaktion fra kommunen

Klimavejen på Vestergade stod klar til indvielse i december 2020. Efterfølgende har Lene Stahl Nielsen alligevel oplevet oversvømmelser mange gange.

- På helt almindelige regnvejrsdage oplever vi, at der er fuldstændigt blankt af vand på både cykelsti og fortov. Det er bedene, der skal holde på vandet, ikke fortovet eller cykelstien, siger Lene Stahl Nielsen.

Problemerne ved hendes opgang er blandt andet porten til gården bagved bygningen. Der løber vandet op til postkasserne, når der er oversvømmelse. Derudover kommer vandet op til dørindgangen til opgangen, der ligger lige ud til fortovet.

quote På helt almindelige regnvejrsdage, oplever vi, at der er fuldstændigt blankt af vand på både cykelsti og fortov.

Lene Stahl Nielsen

- Det er stort set, hver gang det regner. Jeg har kontaktet kommunen tre gange, hvor jeg har sendt billeder, men jeg har ikke fået noget svar, siger hun.

Hun skrev første gang i januar, men hun har endnu ikke hørt noget fra kommunens side.

- Jeg kunne godt tænke mig en besked fra kommunen, hvor de fortæller, at der bliver gjort noget ved det på et tidspunkt, siger Lene Stahl Nielsen.

Kommunen vil have en redegørelse fra entreprenøren

Ole Rasmussen, der er vejingeniør hos Silkeborg Kommune, fortæller, at selvom vejen er åben, er det ikke det samme som, at den er helt færdig.

- Vi har selvfølgelig åbnet den, så snart som vi overhovedet kunne. Trafikalt så var det det bedste valg, vi havde, siger han.

Han mener, at der er tre dele af anlægget, der skal fungere. Vejen, afløbene, og bedene i siden af vejen.

- Vi plejer at vente omkring et halvt år på at komme et slidlag på kørebanen. Det er en driftsmæssig betragtning, som giver den længst mulig levetid for vejen. Det der bekymrer os men hensyn til vejen, forventer vi at få løst, når slidlaget kommer på.

- Regn bedene ser ikke ud til at fungere, som de burde. Afløbene ser heller ikke ud til at fungere, som de burde. Det skal vi have entreprenøren til at gøre rede for, siger Ole Rasmussen.

Ole Rasmussen fortæller, at de skal have entreprenøren til at redegøre for klimavejens forskellige elementer.
Ole Rasmussen fortæller, at de skal have entreprenøren til at redegøre for klimavejens forskellige elementer. Foto: TV2 ØSTJYLLAND

Ifølge Ole Rasmussen burde vandet, når det regner lidt, sive ned i regnbedet og blive renset. Ved mere nedbør, som store dele af landet har fået for tiden, er det meningen, at systemet skal gå over i den etablerede regnløbsledning, der ligger under vejen.

- Bedene og afløbet burde fungere, men vi tror, et af elementerne er stoppet. Det skal vi have entreprenøren til at gøre rede for. Vi skal også have entreprenøren til at kigge på, hvordan selve regnbedet er opbygget.

- Det her er jo købt og betalt, og vi tænker måske ikke, at anlægget lever helt op til det, vi har bestilt, siger vejingeniøren.

Han mener, at kommunen skal have afklaret følgende spørgsmål med entreprenøren: Er det udført som bestilt? Er det dimensioneret korrekt? Og hvis ja, hvad er problemet så?

- Som udgangspunkt er den klare forventning, at det her setup burde virke efter hensigten, siger Ole Rasmussen.

Han fortæller, at de lige i øjeblikket venter på en indmåling af kørebanen, for at sikre, at når de putter slidlag på, så er der ikke vand til alle sider. Det er noget af det, der skal leveres fra entreprenøren.

Alt imens må Lene Stahl Nielsen slå koldt vand i blodet.

- Slinger ned ad Vestergade får lige pludselig en helt ny betydning, fordi det her er udenom vandpytter, siger hun.

Soundboks højttaler høj musik larm støj

Ingen sigtelser efter første aften med skærpede regler for soundbokse

Jørgen Terp Vandrefalke

play Vandrefalke yngler på østjysk grund: Nu frygter Jørgen, at de bliver stjålet

IMG_8481-1200px

play Naturhistorisk Museum erkender: - Vi burde have reageret hurtigere

Skærmbillede 2021-06-17 kl. 20.06.13

play Mindeværdig kamp: Danmark taber i Eriksen-hyldest

Hest Molslaboratoriet MolsLab

Nu taler politiet: Derfor rejses der sag mod Molslaboratoriet

202485714_530418468305364_6297141153694246627_n

play VIDEO: Østjyske fodboldfans i rørende hyldest til Eriksen

Dagens mest læste