Ny aftale om lønkompensation til selvstændige: - Jeg kan desværre ikke bruge den

Tina Dige Nielsen, som ejer fem frisørsaloner, mener ikke, at det er alle selvstændige, som kan få gavn af den nye aftale.

Selvstændige kan nu få mindst 30.000 kroner udbetalt om måneden, hvis de er ramt på omsætningen på grund af nedlukningen. Det sikrer en ny aftale om lønkompensation, som Regeringen tirsdag har indgået sammen med et bredt flertal i Folketinget. 

Før aftalen kunne selvstændige, der har tabt mindst 30 procent af deres omsætning, få kompenseret 90 procent af deres tab. Dog med et loft på 23.000 kroner om måneden.

Men aftalen bliver loftet hævet fra 23.000 kroner til 33.000 kroner for selvstændige med mindst én fuldtidsansat og til 30.000 kroner om måneden for selvstændige uden ansatte.

Det er dog ikke alle selvstændige, som kan få gavn af den nye aftale. Det fortæller Tina Dige Nielsen, der driver tre frisørsaloner i Silkeborg og to i Viborg. 

- Jeg kan desværre ikke bruge den. Der er mange, som har brug for at hæve mere end 23.000 kroner om måneden, inklusiv mig, og så får vi ikke gavn af aftalen, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND. 

quote Hvis du har brug for at have mere end 23.000 kroner til at betale dine faste udgifter, så kan det ikke lade sig gøre.

Tina Dige Nielsen, selvstændig

For at modtage den højere kompensation, må den selvstændige nemlig fortsat kun tage 23.000 kroner ud af virksomheden om måneden til sig selv. Og det er ifølge Tina Dige Nielsen ikke en mulighed for alle. 

- Hvis du har brug for at have mere end 23.000 kroner til at betale dine faste udgifter, så kan det ikke lade sig gøre, forklarer hun. 

Tina Dige Nielsen fremhæver dog, at der stadig er mange andre, som vil kunne få gavn af den nye ordning. Hun ville dog ønske, at den også kunne have hjulpet hende i forhold til den løn, som hun udbetaler til sine 29 ansatte. 

- Jeg ville ønske, at den også kunne hjælpe os, når vi har ansatte. Vi har jo stadig en ekstra lønudgift til vores medarbejdere efter hjælpepakkerne, men vi har ikke nogen indtægt, siger hun. 

Ifølge Tina Dige Nielsen kan merudgiften til hendes ansattes løn løbe op i flere tusinde kroner om måneden. 

Her kan du se, hvad den nye aftale indeholder:

Hjemmeskole studerende

play De fleste studerende føler sig ensomme under nedlukning

Vaccine

liveblog COVID-19 LIVE: Nyt vaccinationssted i Østjylland

Vintergækker

play Første forårsuge giver comeback til kulde og mulige snebyger

Martin Damgaard

play Naboer vil hive politikere ud i virkeligheden: De skal vide, hvad de stemmer om

IMG_4408

Vinder MGP med sang om søster med handikap: - Jeg gad godt skrive en sang om de særlige

Skærmbillede 2021-02-28 kl. 15.01.43

play Forpremiere: Ny serie følger familie, der har købt en hel zoo