Nu åbnes der op for til- og frakørsel ved Søholt
Torsdag bliver ramperne ved Silkeborgmotorvejen ved til- og frakørsel 28 Søholt åbnet
I løbet af torsdag eftermiddag åbnes motorvejsramperne ved Søholt og den nye Silkeborgmotorvej. Det betyder, at der bliver bedre adgang til den nye motorvej og til Silkeborg by.
Det oplyser Vejdirektoratet.
Og dermed mangler vejdirektoratet kun at færdiggøre ramperne ved til- og frakørsel 26 ved Hårup øst for Silkeborg. Ramperne her ventes at åbne i løbet af december.
28 Søholt er et såkaldt halvt tilslutningsanlæg, hvor der kun er to ramper. Tilslutningsrampen går i østlig retning fra krydset ved Ansvej og ringvejen i Silkeborg, mens frakørselsrampen fører den vestgående trafik op i samme kryds.
Flere trafikanter end ventet har benyttet sig af den nye motorvej, der blev indviet den 11. september, og mere end 1.000.000 køretøjer har allerede kørt på den nye asfalt.