Naboer vil hive politikere ud i virkeligheden: De skal vide, hvad de stemmer om

Står det til Martin Damgaard, skal Silkeborgs politikere ud i virkeligheden og se den placering, hvor der måske skal ligge et nyt renseanlæg. Han mener, det er for tæt på Gudenåen.

Muligheden for at få et nyt renseanlæg som nabo, har fået en gruppe borgere nord for Svostrup op af stolene – og de vil gerne, at politikerne også kommer det.

Derfor har de skrevet rundt til samtlige byrådspolitikere i kommunen, hvor de ridser de mulige konsekvenser for lokalområdet op. Derudover har de valgt at invitere dem alle til et borgermøde, når det igen kan lade sig gøre.

- Det vigtigste er, at alle politikerne er helt klar over, hvad de stemmer om. Vi vil gerne have alle ned og se det fra å-siden, siger Martin Damgaard, der er en del af den arbejdsgruppe, der har kontaktet politikerne.

Vi har tidligere beskrevet, hvordan det nye renseanlæg potentielt kommer til at ligge tæt ved Gudenåen.

Sådan ser kommunens første skitse til et nyt renseanlæg ud. Placeringen er valgt i samarbejde med Silkeborg Forsyning. I det første oplæg blev det nævnt, at rådnetankene kunne blive 22 meter høje.
Sådan ser kommunens første skitse til et nyt renseanlæg ud. Placeringen er valgt i samarbejde med Silkeborg Forsyning. I det første oplæg blev det nævnt, at rådnetankene kunne blive 22 meter høje.

Udover de problemer, Martin Damgaard ser ved at bygge et renseanlæg tæt ved et Natura2000-område, handler det også om økonomi. Vælger man at renovere det nuværende renseanlæg på Søholt, forventes det at koste 400 millioner kroner.

Bygningen af et nyt nord for Svostrup vil koste 535 millioner kroner.

- Det kan potentielt koste en halv milliard, og der er op til et par hundrede millioner, der kan placeres bedre, siger Martin Damgaard.

Kan det ikke lade sig gøre at holde et stort borgermøde, inviterer arbejdsgruppen også gerne politikerne ud i mindre grupper.

Opbakning i Venstre

Det er endnu ikke endeligt besluttet, at renseanlægget skal flyttes. Projektet har i starten af året været i for høring, og på onsdag skal det besluttes, om man skal arbejde videre med placeringen nord for Svostrup og få udarbejdet en VVM-redegørelse.

De potentielle naboer står dog ikke alene med deres skepsis. Venstres Helga Sandorf Jacobsen stemte tilbage i 2018 imod en flytning af anlægget, og den forslåede placering har ikke ændret på det.

- Jeg synes, idéen er dårlig, og den går jeg ikke ind for, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Silkeborg Kommune vil bygge et nyt, stort renseanlæg ved Gudenåen. Anlægget skal erstatte de mange små anlæg i kommunen, der står til at blive nedlagt. Derudover skal to større anlæg ved Truust og Søholt også nedlægges, og det betyder at det potentielle nye anlæg bliver kommunens eneste. Men det vækker bekymring hos naboerne til Gudenåen, som frygter, at anlægget vil påvirke den smukke natur, de bor i.

I stedet foreslår hun, at man kigger nærmere på en placering tæt ved motorvejen – nogenlunde på den anden side af Silkeborg Langsø i forhold til den nuværende placering.

- Det tænker jeg, kunne være et fantastisk sted at ligge det. Det vil se fint ud, og der bor ikke naboer tæt på, der vil blive generet af det, siger Helga Sandorf Jacobsen, der dog understreger, hun ikke har undersøgt økonomien i den placering.

Helga Sandorf Jacobsen roser desuden borgerne for deres engagement i problemstillingen, og den holdning er hun ifølge Martin Damgaard ikke ene om at have i byrådet.

- Dem, vi har fået tilbagemeldinger fra, har vist stor respekt og takket for vores engagement. Så håber vi bare, de vil læse det, siger han.

Søndag holder den socialdemokratiske byrådsgruppe gruppemøde, hvor de skal afklare deres holdning til, om kommunen skal arbejde videre med placeringen nord for Svostrup.

Den foreslåede placering er ved det røde mærke.
Den foreslåede placering er ved det røde mærke.

Derfor skal det flytte

Det mulige nye renseanlæg skal erstatte de mange små anlæg i kommunen, der allerede står til at blive nedlagt. Derudover skal de to større anlæg ved Truust og Søholt også nedlægges, så det nye anlæg bliver kommunens eneste.

Planerne er kommet på tegnebrættet, da man står overfor enten at renovere og udvide de to anlæg ved Truust og Søholt for at kunne følge med befolkningstilvæksten. Her er et flertal i klima- og miljøudvalget i kommunen så kommet frem til, at man helst vil bygge et nyt, moderne anlæg, som i højere grad kan leve op til fremtidens udfordringer.

- Det handler om, at vi skal se mange år frem. Det er ikke rentabelt eller fornuftigt at lægge det tæt på byen. Når vi nu kan gøre noget nyt, og vi skal se langt frem, så er det meget mere fornuftigt at lægge det nordligt, har Claus Løwe Klostergård (SF), der sidder som formand for udvalget, tidligere udtalt.

Derudover ønsker kommunen at bruge placeringen på Søholt til andre formål. Det vides endnu ikke, hvad det konkret vil sige, men det spænder fra alt til en park og en badebro til ny bebyggelse. 

IMG_6535

Brandvæsen advarer om brandfare i naturområder

boligejere.jpg

Nye byggegrunde vækker bekymring: Der skal flere institutionspladser til, mener borger

Madpakke færdig 1

play Politikere i kovending: Vil ikke tvinge ældre til at vælge bestemt madpakke

blå blink politi politibil patrulje

Mand anholdt: Forsøgte at stjæle stort Porsche-skilt

ulykke horsens20210420_111050

Ramt af lastbil: Kvinde hårdt kvæstet

Covid-19 Live
20210420-132224-7-1920x1177we-kopi

liveblog COVID-19 LIVE: Johnson & Johnson genoptager vaccineudrulning i Europa

Dagens mest læste