Naboer vækket af lydbrøl
Kæmpe gasafbrænding ved motorvej
Klokken 07.30 blev naboerne til motorvejsbyggeriet ved Silkeborg vækket af en brølende lyd.
Et lysskær fra en 15 meter lang flamme lyste tidligt lørdag morgen byen Balle Kirkeby op. Men ikke mindst lyden vakte opsigt.
HMN Naturgas I/S afbrændte 4.000 kubikmeter gas, da motorvejen skal ledes nord om. Derfor må gasledninger graves seks meter dybere ned - og før det kan ske, må man tømme gasledningerne for indhold.
Afbrændingen startede klokken 07.30 og varede i godt tyve minutter. Gassen blev brændt af fra en 12 meter høj mast, og da det stod på, lavede det en larm af rockkoncerts dimensioner. Lyden ramte hele 110 decibel, som svarer til lyden af rockkoncert.
Samtidig opstod der en varme, der kunne mærkes op til mere end 100 meter væk.
Afbrændingen var godkendt af politiet og brandvæsnet. Og så var alle naboer advaret på forhånd.
Se et tv-indslag om afbrændingen her øverst på siden.