Museum provokerer gerne: - Men jeg har ingen planer om en Ibi-Pippi-udstilling

Hornsleth udstillede hjemløse, og Uwe Max Jensen tissede i et værk af Olafur Eliasson. Østjylland har jævnligt været udsat for provokunst, og det gør de også gerne i Randers, fortæller museumsdirektør. Bare ikke med Ibi-Pippi.

For præcis en uge siden overrumplede og chokerede performancekunstneren Ibi Pippi ved at begå hærværk på Asger Jorn-maleriet Den Forunderlige Ælling.

En dobbeltmodificering kaldte Ibi Pippi selv sin handling med henvisning til, at Asger Jorn i sin tid udførte en modificering ved at male oven på en anden kunstners værk, som han havde købt.

Rent hærværk, mener Museum Jorn, hvor Den forunderlige Ælling er et af hovedværkerne.

Eller hang, for lige nu er værket fjernet, mens konservatorer forsøger at fjerne den lim og tusch, som Ibi Pippi anvendte til henholdsvis at klæbe et billede af sig selv og skrive sin signatur på lærredet.

En handling, der i øvrigt har fået hårde ord med på vejen, og direktør på Randers Kunstmuseum Lise Jeppesen er heller ikke begejstret.

- I min optik er det en person, der går ind og destruerer et stykke vigtig kulturarv. Det er ren vandalisme, siger Lise Jeppesen og bemærker, at hun desuden savner at se konsistens i Ibi Pippis kunst.

Tis skulle tilføre lokal dimension

Museumsdirektøren fra Randers vender vi tilbage til, for det er langt fra første gang, at en kunstner bevæger sig omkring grænsen for at understrege en kunstnerisk pointe. 

Provokunst, kontroversiel kunst, performancekunst, eller hvad det ellers kaldes.

For eksempel i 2005, hvor kunstneren Uwe Max Jensen gik ind på kunstmuseet ARoS i Aarhus, hev sin tissemand frem (som han ofte har gjort i sin kunst) og tissede i Olafur Eliassons kunstværk Waterfall.

Ifølge performance-tissekunstneren for at give museet en tiltrængt lokal dimension, som stod i kontrast til museets internationale kunst.

- Jeg har forbedret værket. Jeg har bragt den lokale kunst ind på ARoS, hvor den ellers er forment adgang, forklarede Uwe Max Jensen dengang til avisen metroXpress.

Røde træer vakte stærke følelser

Uwe Max Jensen var i øvrigt selv til stede sidste fredag og overværede, hvordan Ibi Pippi iført en rød trøje med gule prikker, gennemførte hærværket på Jorns værk.

Apropos rød var det også farven, eller måske rettere stærk rosa, som den tyske kunstner Katharina Grosse i 2017 anvendte i kombination med hvidt, da hun malede et stort område af Mindeparken i Aarhus.

Både græsplæne og træer fik sprøjtet maling på sig som en del af kunstværket The Garden, som ARoS havde købt kunstneren til at udføre. Og som både fik ord som grimt, forkasteligt og hjerteløst smidt efter sig.

- Jeg tror måske endda, det er et stykke kunst, der får dig til at tænke over dit forhold til naturen og forgiftningen af den på en bestemt måde, sagde Katharina Grosse, mens kritikken ellers haglede ned over kunstværket fra nær og fjern.

- Jeg tror, at det udløser alle disse følelser, fordi det tvinger dig til at gentænke dit forhold til naturen, eller hvad du kalder natur, og jeg tror, at det ødelægger den illusion om natur, vi har, uddybede kunstneren, som altså udførte værket på vegne af en af byens respekterede og anerkendte kulturinstitutioner.

Udstillede hjemløse

Længere nordpå i Randers gik byens kunstmuseum også langt på den provokerende bane, da Randers Kunstmuseum i 2019 inviterede kunstneren Kristian von Hornsleth indenfor.

Det skete endda, efter kunstneren efter eget udsagn forgæves havde forsøgt at få sat sin udstilling Super Crash op i London.

Den var simpelthen for provokerende til den engelske storbys kunstpublikum, mente man, og forklaringen skulle findes i, at Kristian von Hornsleth, som den provokunstner han er, ville udstille levende hjemløse i glasmontre. Det ville de gerne se i Randers.

Gense indslaget om Kristian von Hornsleths udstilling på Randers Kunstmuseum i 2019.

Projektet skulle ses som en hån mod privatiseringen af den offentlige sektor, som med profit for øje udsulter medmenneskeligheden, fremgik det.

- Ønsker vi som samfund bare at leve med de der hundredtusindvis af hjemløse i London eller ej? Det er det spørgsmål, man skal stille sig selv, sagde Kristian von Hornsleth, der som en del af projektet også satte 10 engelske hjemløse til salg i et år for 350.000 kroner.

- De hjemløse får 50 procent af salgsprisen. Så får man et guldbillede af den hjemløse og et års abonnement på en eksklusiv app, så du kan følge din egen hjemløse. Det er gaven til manden, der har alt. Og kvinden, forklarede Kristian von Hornsleth om udstillingen.

Hornsleth trak fulde huse

Selv om hun fik "knubbede ord" med på vejen fra flere kollegaer i museumsverdenen, er Lise Jeppesen, direktør for Randers Kunstmuseum, glad for at de lod Hornsleth udstille.

- Han har jo det der Fuck You Art Lovers-skilt, som han jo også har haft med på andre udstillinger, og som er en finger, der prikker i siden på alt det etablerede som museerne. Han er jo en institutionskritiker, siger Lise Jeppesen og kalder efter samarbejdet provokunstneren for både "dybt professionel og engageret" ved samarbejdet.

- Han var en fornøjelse at arbejde sammen med, selv om jeg da må indrømme, at jeg fik sved på panden, da han fragtede sine hjemløse herover, siger Lise Jeppesen.

De hjemløse medvirkede i udstillingens første tre dage, hvorefter udstillingen fortsatte i tre måneder. Åbningsweekenden skulle vise sig at blive rekordstor.

- Den første weekend havde vi 3000 besøgende, fortæller Lise Jeppesen.

Det er 10 gange så mange som på en typisk weekend, og andre ferniseringer trækker også typisk ’kun’ i omegnen af 1000 besøgende til en åbningsweekend.

- Jeg kunne bare konstatere, at han kunne levere kunstnerisk, og især i sin politiske kunst borer han en finger ind der, hvor det gør ondt, siger Lise Jeppesen.

En gang imellem går vi lidt til kanten, sige Lise Jeppesen, direktør for Randers Kunstmuseum (arkivfoto).
En gang imellem går vi lidt til kanten, sige Lise Jeppesen, direktør for Randers Kunstmuseum (arkivfoto). Foto: Annelene Petersen/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Ingen Ibi-Pippi i Randers

Hun vedkender gerne, at museet til tider kan rumme det provokerende, men at de samtidig også er et museum med respekt for deres samling af værker fra blandt andre Eckersberg og Hammershøi.

- En gang imellem går vi lidt til kanten, sige Lise Jeppesen, der heller ikke vil afvise, at museet nu med Hornsleth i bagkataloget kan finde på at arrangere en provokerende udstilling igen.

- Ja, det kunne vi godt finde på, men jeg har ingen planer om en Ibi-Pippi-udstilling. Det må du gerne skrive, siger Lise Jeppesen.

Om Asger Jorns Den Forunderlige Ælling, eller Den Forunderlige Kælling som Ibi Pippi kaldte sin såkaldte dobbeltmodificering af værket, kommer op at hænge på Museum Jorn igen, er endnu uvist. 

Museum Jorns direktør Jacob Thage har oplyst, at det afhænger af, hvorvidt det lykkes konservatorerne at få renset Jorns værk i tilstrækkelig grad. Det arbejder de fortsat på.