Moselig genopstår efter 69 år i glasmontre

Tollundmanden er blevet genskabt, som man mener, han så ud, da han levede for mange hundrede år siden.

På Museum Silkeborg har de fået en lille ny. 

165 høj. Velskabt. Og omkring 2400 år gammel. 

- Jeg står foran en figur af Tollundmanden, som vi regner med han så ud for cirka 2400 år siden, hvis vi havde mødt ham ude i mosen, fortæller museumsdirektør Ole Nielsen til TV2 ØSTJYLLAND, da vi tirsdag besøger museet. 

Tollundmanden er i gang med at grave tørv i mosen, mens han hviler armene på sin dobbeltspade og smiler.
Tollundmanden er i gang med at grave tørv i mosen, mens han hviler armene på sin dobbeltspade og smiler.

Tollundmanden, som er et af verdens bedst bevarede moselig, er blevet genskabt i stående form, som man mener, han så ud, da han levede for flere tusind år siden. 

- Jeg er ekstremt imponeret over detaljerigdommen og livagtigheden, fortsætter museumsdirektøren. 

Arbejdet med at genskabe har stået på i mange år 

Tollundmanden blev fundet for 71 år siden i en mose nær Silkeborg. I dag ligger han i en montre på Museum Silkeborg. 

Moseliget af Tollundmanden på Museum Silkeborg. I1952 blev Tollundmandens hoved centrum i Silkeborg Museums nyindrettede oldtidsudstilling på Hovedgården. Det er i dag 60 år siden.
Moseliget af Tollundmanden på Museum Silkeborg. I1952 blev Tollundmandens hoved centrum i Silkeborg Museums nyindrettede oldtidsudstilling på Hovedgården. Det er i dag 60 år siden.

Der er gennem årtier foretaget utallige undersøgelse for at finde ud af, hvordan han så ud, og hvad han levede af. 

Først sidst i 1980´erne dukkede de sidste dele af Tollundmandens krop op. Minus en storetå. I 2016 fik museet dog et opkald fra en kvinde, som fortalte, at hun havde tåen. Kvindens far havde arbejdet som konservator på Nationalmuseet og da hun ryddede op i hans dødsbo dukkede tåen op.

Den nye figur af ham er speciallavet af eksperter i Holland, som blandt andet brugt skanninger af Tollundmanden som base for modellen. - Den sidste del er ligesom en silikone afstøbning, hvor man har håndplantet hver eneste lille hår, fortæller Ole Nielsen. 

Datidens historikere mente, det ville være for makabert at udstille et helt moselig, så de skar hovedet af ham og konserverede det.
Datidens historikere mente, det ville være for makabert at udstille et helt moselig, så de skar hovedet af ham og konserverede det.

Man plejer at sige, at modelbyggere kan genskabe oldtidsmennesker med 80 procent lighed. Museumsdirektøren er dog overbevist om, at de smilende øjne og det charmerende smil ikke er helt ved siden af.

- Jeg tror vi rammer lidt mere her, fordi det ikke kun er kraniet og skelettet, som vi har haft at gå efter, vi har jo haft hans ansigt. Vi kan se hvilke rynker, han har haft, forklarer han. 

VIDEO: Nu kan museumsgæsterne ikke bare se Tollundmandens parterede kropsdele, men også nyde synet af en hel opretstående Tollundmand med smil på.

Badesø Knudssø

Badning frarådes: Lort fundet i badevandet

torden

Kraftige byger med risiko for skybrud rammer dele af Danmark lørdag

skak

International turnering i Aarhus: - Det betyder meget at komme i gang igen

Skolebørn

play Bliv vaccineret inden skolestart, siger Brostrøm. Men hvad mener forældrene?

Bøfsandwich

I foråret vandt Jesper prisen for Danmarks bedste bøfsandwich: Nu er det stukket helt af

Trafikulykke Grenåvej

Tre tilskadekomne efter lang og voldsom trafikulykke: Bil endte på taget af to andre

Dagens mest læste