Mor meldte sig selv i nat
Bortførte børn dukket op hos politiet
25. jan 2012, kl. 10:45
Mere end 30 dage gammel
Moren til bortførte børn meldte sig selv til politiet. Børnene er nu tvangsfjernet og forældrene anholdt.
En 39-årig mor bortførte tirsdag sine to drenge på syv og ni år, efter at hun havde fået besked på, at de skulle tvangsfjernes.
Politiet anholdt kort efter faren, som havde hentet børnene på Lemming Skole i Silkeborg, og derefter blev moren og børnene efterlyst.
Efterlysningen virkede, fortæller vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi, Carsten Henriksen til P4 Østjylland. Kort før klokken 01 i nat ankom moren til politistationen i Silkeborg sammen med børnene.
Drengene er nu tvangsfjernet, og begge forældre er anholdt og i politiets varetægt.
De bliver onsdag fremstillet i grundlovsforhør.