Mor bortfører to drenge
Politiet efterlyser familie, faderen anholdt
Midt- og Vestjyllands Politi i Silkeborg efterlyser en mor og hendes to drenge på syv og ni år, efter at de i dag, tirsdag formiddag, stak af fra myndighederne i forbindelse med en sag om tvangsfjernelse.
Børnenes far hentede de to drenge fra skole i Silkeborg klokken 9.40.
- Det skete efter at forældrene var blevet underrettet om, at børnene skulle tvangsfjernes, fortæller politiets vagtchef Henrik Nielsen til Ritzau.
Der er tale om 9-årige Rabun Karem og hans lillebror, 7-årige Rawa Sahed, som er forsvundet sammen med deres mor, 39-årige Shler Sahed. De har alle irakisk/kurdisk baggrund.
Politiet ved ikke, hvor de tre vil søge hen.
Henvendelse med oplysninger til Midt- og Vestjyllands Politi, telefon 9614 1448.