Mere metal til Ida Bobach
Kvinder vinder sølv i stafet-konkurrence
13. jul 2014, kl. 11:16
Mere end 30 dage gammel
For anden gang på kun to dage er det lykkedes den østjyske orienteringsløber Ida Bobach at få en sølvmedalje om halsen.
Fredag vandt den 22-årige Virklund-løber sølv på mellemdistancen ved VM i Venedig i Italien.
Lørdag gentog hun kunststykket, da hun sammen med Emma Klingenberg og Maja Alm deltog i stafet-konkurrencen.
Den danske trio fik en andenplads efter en tæt konkurrence med de schweiziske deltagere. Danskerne var kun 11 sekunder efter deres schweiziske modstandere.
Det er 31 år siden, at Danmark sidst har vundet en medalje i damestafet ved VM. I alt har de danske deltagere taget seks medaljer med hjem, hvilket er en bedre høst end nogensinde tidligere.