Massivt opbud af politi i gaderne
Stor politiøvelse tirsdag og onsdag
10. nov 2014, kl. 16:35
Mere end 30 dage gammel
Fra tirsdag til og med natten mellem onsdag og torsdag er der planlagt en meget stor politiøvelse i Midt- og Vestjylland.
- Borgere kan derfor opleve, at der lokalt kan være ekstra mange politikøretøjer og politifolk på gaderne og der vil også være helikoptere i luften, lyder det fra Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Formålet med øvelsen er, at give politiet mulighed for afprøve beredskabsplaner og styrke beredskabets parathed i forbindelse med hændelser, der kræver en stor indsats fra både politi og andre myndigheder.
Der er altså - umiddelbart - ingen grund til at gå i panik, hvis du hører et ordentligt brag. Hele onsdag kan der forekomme sprængninger og masser af blå blink.