Mand fængslet for voldtægt af steddøtre
Den 51-årige mand fra Silkeborg-egnen har kæret fængslingen og nægter sig skyldig i sigtelserne
En uhyggelig sag om voldtægt af mindreårige skulle i dag for Retten i Viborg. Her sad en 51-årig mand fra Silkeborg-området sigtet for at have voldtaget sine to steddøtre.
- Jeg kan bekræfte, at sagen drejer sig om samleje med mindreårige, og at der er tale om mandens steddøtre, siger vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, Anders Olesen, til tv2oj.dk.
Udvisning og to års fængsel for voldtægt
Pigerne er i dag henholdsvis 16 og 19 år. Overgrebene er fundet sted fra, de var omkring 15 års alderen. Ifølge sigtelserne mod manden har den yngste pige været udsat for flere voldtægter, imens den ældste har været udsat for mindst et tilfælde af seksuelt overgreb.
Bedøvede døtrene inden voldtægt
- Vi er tilfredse med, at manden blev varetægtsfængslet i fire uger frem til den 28. april, forklarer Anders Olesen.
Stigning i antallet af anmeldte voldtægter
Manden valgte efter afgørelsen om varetægtsfængsling at kære. Han nægter sig skyldig i voldtægt og samlejer, men har erkendt, at han har befølt pigerne i flere år.
Ifølge Midtjyllands Avis er manden også sigtet for at have bedøvet pigerne med bevidsthedspåvirkende stoffer, inden overgrebene har fundet sted.