Lade nedbrændt ved Bryrup
Mandag formiddag udbrød der brand i en lade
Silkeborg Brand og Redning blev mandag klokken 11.14 kaldt ud til en brand på Løndalvej nordøst for Bryrup.
Her var der opstået brand i en gammel lade af træ.
- Der var godt med flammer, da vi kom derud. Laden var på cirka 100 m2, og der var ild i cirka halvdelen, da vi ankom, siger indsatsleder Per Jensen fra Silkeborg Brand og Redning.
Han fortæller, at det var en skovarbejder, der havde opdaget branden og slået alarm.
- Nogle personer havde nået af få et par maskiner ud af bygningen, som mest blev brugt til opbevaring af forskellige ting, siger Per Jensen.
Ifølge indsatslederen er branden formentlig opstået i en container med affald i det ene hjørne af laden.
Ingen personer kom til skade ved branden.
Du kan se flere billeder fra Local Eyes her
Du kan se en video af den udbrændte lade øverst i artiklen.